Del : SMS

C20 på rekordjagt igen-igen

Det kan blive fire rekorder på stribe for C20-indekset, der fredag igen åbner med en pæn stigning og dermed tager nye skridt ind i rekordhøjt territorium.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan blive fire rekorder på stribe for C20-indekset, der fredag igen åbner med en pæn stigning og dermed tager nye skridt ind i rekordhøjt territorium.

Det danske aktiemarked har haft en jubelglad start på 2013 med syv positive dage i træk i C20-indekset, hvoraf tirsdag, onsdag og torsdag også bød på rekorder. Den tendens ser ud til at fortsætte ufortrødent i den tidlige handel fredag, hvor Vestas og Mærsk-aktierne er med til at trække indekset op.

Efter 15 minutters handel ligger C20-indekset 0,24 pct. højere i 523,58. C20 Cap-indekset, der snart tager over som det toneangivende, ligger 0,19 pct. højere i 548,94.

Natten har været relativt rolig på finansmarkederne, og ud over øgede finanspolitiske stimuli fra Japans centralbank er der ikke meget nyt for handlerne at forholde sig til. Stemningen på de amerikanske aktiemarkeder var relativt god torsdag, og S&P 500-indekset ramte det højeste niveau siden december 2007, mens de asiatiske børser ligger blandet med Japan i hopla og Kina i store fald.

- I Danmark er der ikke de store selskabsmæssige nyheder, men der er stadig lidt interesse for nogle af de lidt mere cykliske aktier. Sektormæssigt vil der også komme fokus på finans, når Wells Fargo, en af de største amerikanske banker, kommer med regnskab over middag, sagde afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans inden åbningstid.

Senere på fredagen er der desuden lidt risiko for gevinsthjemtagning, erkender Ole Kjær Jensen. C20-indekset er steget mere end 5 pct. på otte handelsdage siden nytår, hvilket kan friste nogle investorer til at gå på weekend med lidt profit på lommen.

Vestas fortsætter op og ligger igen i toppen oven på torsdagens stigning på 8 pct. Fredag er løftet på mere beskedne 0,9 pct. til kurs 40,01, men det er stadig tegn på, at strømningerne om Vestas er blevet lidt mere positive. Siden nytår er aktien gået 25,5 pct. frem, og senest er opløftende toner fra Kinas vindmølleindustri med til at give bedre stemning omkring selskabet, såvel som udsigten til et bedre marked i USA, takket være PTC-forlængelsen lige efter nytår.

Mærsk-aktierne havde pæn fremgang torsdag takket være de bedre udsigter for især Kinas økonomi. Fredag viser den ugentlig opgørelse, SCFI-indekset, over containerfragtrater fra Kina en stigning på 7,3 pct., hvilket afspejler langt bedre priser for rederierne. Det er med til at sende Mærsk-aktierne op med knap 1 pct., så B-aktien ligger i kurs 46.400.

SAS offentliggør sine månedlige trafiktal kl. 11. Ifølge Sydbanks analytiker Jacob Pedersen er der risiko for en lille påvirkning af det redningsdrama, SAS var igennem i november, men i det store hele venter han ikke stor dramatik. SAS-aktien har haft en god uge, og trods et fald på 2,2 pct. torsdag, og 1,1 pct. fredag, ligger den i kurs 8,75 fortsat næsten 20 pct. højere end ved udgangen af sidste uge. Tyske Lufthansa fortæller i øvrigt også fredag om sin trafikudvikling i december.

Brøndby IF er fortsat i fokus, da der er lagt op til, at ledelsen og spillerne skal finde en løsning på klubbens likviditetskrise inden kl. 14. Ifølge sporten.dk er de enige om en aftale, der hjælper fodboldklubben igennem de kommende måneder, men der mangler fortsat et forlig med Spillerforeningen om den såkaldte "feriepengesag" samt et salg af gymnasiet på stadion til kommunen. Brøndby har lovet at melde noget ud i løbet af fredagen. Aktien stiger 6,4 pct. til kurs 14,90.

Brd. Klee kommer desuden med en periodemeddelelse for første kvartal af regnskabsåret 2012/13 i løbet af fredagen. Det er dog en af fondsbørsens mindst likvide aktier. Den er ikke handlet siden 19. december, hvor den lukkede i kurs 1850.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere