Del : SMS
Berlingske Business

C20 kravler tæt på rekorden

C20-indekset steg 0,9 pct. til 513,09 fredag og er dermed snublende tæt på at ramme sit højeste niveau nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen
Lettelsen over den foreløbige løsning på den amerikanske finanspolitiske afgrund har givet et pænt løft til aktierne, som nu er mindre end 1 pct. fra den hidtidige rekord på 517,67 fra oktober 2007, inden verden var begyndt at bekymre sig om subprimelån, fastfrosne finanssystemer og global recession.

- I årets første handelsdage er C20-indekset steget ganske pænt, og det skyldes, at de amerikanske politikere i 11. time lykkedes med at afværge den såkaldte”fiscal cliff”, som truede med at sende USA i recession. Men selv om de amerikanske politikere har købt sig mere tid, så mangler vi endnu at se en langsigtet løsning på de finanspolitiske udfordringer, som USA står over for, siger Mikkel Duus-Hansen fra Spar Nord til Ritzau Finans.

Aktiestemningen var ellers ikke i top i Europa om formiddagen, men C20 startede alligevel dagen i plus takket være pæne stigninger i Novo Nordisk og Coloplast. Senere på dagen blev stemningen forbedret, især da ISM-indekset fra USA viste overraskende god stemning i servicesektoren, og C20 beholdt førertrøjen på i europæisk sammenhæng, hvor næstbedste udvikling tilfaldt Londons FTSE-indeks med et løft på 0,5 pct.

Lundbeck blev dagens topscorer i indekset med et løft på 2,5 pct. til 86 kr. Der var ingen særlige nyheder ude om aktien, som dog nu har haft fem positive i træk og genvundet lidt af det tabte fra den overraskende nedjustering 19. december.

Coloplast klatrede 1,7 pct. højere og satte en ny lukkekursrekord i 283,20 kr. Fremgangen fortsætter altså for aktien, der opnåede 56 lukkekursrekorder i 2012.

Bank of Americas analytikere har fredag anbefalet aktien på baggrund af, at selskabet kan ende med at udbetale et ekstraordinært stort udbytte efter indeværende regnskabsår, skriver Bloomberg News, og også Nordea roser selskabet i en kommentar.

Topdanmark satte også rekord i kurs 1245 efter en stigning på 1,1 pct., mens Novo Nordisk med et løft på 1,3 pct. til 950,50 kr. også var med til at bidrage til den positive stemning.

I bunden af indekset faldt fem aktier, men alle med mindre end 0,5 pct. Pandora og Novozymes var værst ramt, men begrænsede sine fald til henholdsvis 0,4 og 0,3 pct.

Uden for C20-indekset steg Brøndby-aktien 9 pct. til 13,40 kr. Den turbulente fodboldaktie fik fredag medvind af, at Nordea ifølge Ekstra Bladet har valgt at garantere klubbens lønomkostninger for januar og februar. Fredag kom det også frem, at fodboldklubben ikke kan fremskaffe bånd fra sit videovervågningssystem under pokalkampen mod FC København, hvor et stort antal tilskuere invaderede banen.

Victor International kom kort før børslukketid med en nedjustering af 2012-forventningerne. Efter en ekstern vurdering af selskabets ejendomme nedjusterer Victor forventningerne med 1,4 mio. euro før skat og 1,1 mio. euro efter skat. Aktien nåede dog ikke at blive handlet fredag og skiftede sidst hænder den 19. december i kurs 91,50.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere