Del : SMS
Berlingske Business

C20-indekset flirter med 500-niveauet

Indekset over de største og mest handlede danske aktier bevæger sig omkring psykologisk vigtig barriere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det danske eliteindeks stak fra morgenstunden kortvarigt næsen over 500-niveauet, men ligger ved 9.15-tiden 0,03 pct. højere i 499,61. Sidst indekset lå over 500-niveauet var i midten af oktober, hvor det holdt fem børsdage, før indekset atter gik under. Alle tiders C20-rekord er 517,67 - fra 11. oktober 2007.

De enkelte C20-aktier er præget af små udsving. Pandora stiger mest med 0,7 pct. til 128,10 kr, fulgt af Vestas, der ligger 0,5 pct. højere i 30,52 kr. De seneste 10 handelsdage er Vestas-aktien steget seks og faldet fire og haft flere topplaceringer i C20 end bundplaceringer. Den amerikanske avis Denver Post fortæller, at Vestas har skåret de timeansattes arbejdsuge til 32 timer fra 40 timer på fabrikkerne i Windsor og Brighton i staten Colorado.

FLSmidth åbner 0,4 pct. højere i 330,8 kr. Stigningen kommer efter plusser til råvareaktierne i USA og Australien efter generelt gode nøgletal fra Kina i weekenden. FLSmidth meldte desuden mandag om en ordre til en guldmine i Rusland på 200 mio. kr. Endelig holder FLSmidths finske konkurrent på mineområdet, Metso, kapitalmarkedsdag, og finnerne har forud for arrangementet meldt ud, at selskabet venter en bedre driftsindtjening fra minedivisionen i 2013.

Novo Nordisk, der ifølge Bloomberg News også er blandt Bank of America - Merrill Lynchs foretrukne farmaaktier i 2013, er åbnet 0,3 pct. højere i 933 kr.

SAS er blandt de mest faldende aktier på børsen i København med et minus på 4,9 pct. til 6,8 kr. Berlingske skriver, at dyre overenskomster blokerer for frasalg af Ground Handling, mens Jyllands-Posten fortæller, at SAS udvider ruterne markant og for første gang i ti år skal ansætte piloter. Konkurrenten Lufthansa lander trafiktal i løbet af formiddagen. SAS faldt mandag 0,7 pct. til 7,15 kr.

Fra nøgletalsområdet er der senere i eftermiddag mulighed for et optimistisk pust til markederne, når der offentliggøres tillidsindikator for små virksomheder i USA, NFIB Small Business Optimism. Indekset er ifølge Nordea ganske relevant for aktiemarkedet, da 70 pct. af alle job skabes i segmentet små- og mellemstore virksomheder, og dagens tillidstal derfor kan give en indikation af investeringer og nyansættelser blandt de amerikanske små- og mellemstore virksomheder de næste seks måneder.

- Hvis der kommer et positivt tal her eller måske ligefrem en direkte positiv overraskelse, vil vi se markederne reagere og sende aktier, renter og EUR/USD højere, og det vil bidrage til temaet i markedet om, at amerikansk økonomi er i et opsving, skriver aktiestrateg i Nordea Henrik Drusebjerg i en morgenkommentar.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere