Del : SMS

C20 får hjælpende hånd fra Bagsværd

Stemningen på det danske aktiemarked vendte i en kort periode rundt tirsdag formiddag, hvor den samlede retning var nedad, men efter en positiv opdatering fra den tyske erhvervstillid er retningen igen opad.

Artiklen fortsætter under annoncen
C20-indekset får en hjælpende hånd fra Bagsværd i form af stigninger til både Novo Nordisk og Novozymes. Eliteindekset herhjemme er samlet 0,1 pct. højere ved middagstid efter endnu en lukkerekord mandag.

Novo Nordisk leger stadig med niveauet 1000 kr. for en aktie, og et eventuelt aktiesplit kan måske være rykket tættere på.

Medicinalgiganten meddelte mandag aften, at selskabet som ventet har fået europæisk markedsføringstilladelse til sine nye insuliner - det langtidsvirkende Tresiba og insulinmixet Ryzodeg. Selv om godkendelsen var ventet, må den vurderes som positiv, og markedet sender da også aktien op. I en kort periode var Novo-aktien for første gang nogensinde over 1000 kr., men ved middagstid er den faldet en anelse tilbage og stiger med 0,7 pct. til 996,50 kr.

Enzymproducenten Novozymes er fortsat i investorernes søgelys efter mandagens pæne regnskab, der gav en stigning til aktien på 7 pct. Tirsdag har svenske SEB Enskilda løftet sin anbefaling af Novozymes-aktien til "køb" fra tidligere "hold", mens Credit Suisse har løftet sit kursmål for det danske selskab til 150 kr. fra tidligere 140 kr. Den schweiziske storbank fastholder dog anbefalingen "underperform", da Novozymes' vækstmål fortsat vurderes som "for ambitiøse."

Novozymes stiger med 1,6 pct. til 174,70 kr. og indtager toppen af C20-indekset.

Danske Bank er fortsat i modvind efter annonceringen af en abonnements-model for visse kunder fredag. En Megafon-måling viser ifølge TV2, at 56 pct. af Danske Banks kunder overvejer at skifte bank, og allerede mandag var flere kunder i banken for at melde sin afgang. Danske Bank-aktien er tirsdagens bundprop med et fald på 1,3 pct. til 106,80 kr.

Investorernes defensive fokus i tirsdagens handel rammer også aktierne i A.P. Møller - Mærsk, der ellers har fået en stærk start på det nye år. B-aktien falder med 0,9 pct. til 46.840 kr., mens A-aktien dykker med 1,1 pct. til 44.400 kr.

Carlsberg tager lidt fokus efter en handelsopdatering fra konkurrenten Sabmiller, der oplevede negativ organisk vækst i ølmængderne i Asien og Stillehavsområdet. Det er et af Carlsbergs klare fokuspunkter, og aktien falder med 0,4 pct. til 571 kr.

FLSmidth har fået løftet sit kursmål til 400 kr. fra tidligere 350 kr. hos franske Exane BNP Paribas. Anbefalingen fastholdes på "neutral", men tilkendegivelsen påvirker en smule i positiv retning. FLSmidth-aktien er gået fra et mindre fald til en neutral position i 354 kr.

Bavarian Nordic skal på direktørjagt, meddeler selskabet. Der søges en ny chef til selskabets cancerdivision i Californien. Den tidligere direktør for området, Reiner Laus, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning. Bavarian-aktien falder med 1 pct. til 48,70 kr.

SAS fortsætter højere efter mandagens to analytikertilkendegivelser. Citigroup løftede sin anbefaling af aktien til "køb" som svar på implementeringen af flyselskabets restruktureringsplan. Citigroup ser SAS fusioneret med en af de tre store konkurrenter i Europa - Lufthansa, Air France-KLM eller IAG.

Mandag sænkede Nomura sit kursmål for SAS-aktien til 7,48 skr. fra 11 skr. SAS stiger med 3,0 pct. til 10,20 kr. i København tirsdag. Siden nytår har aktien taget et løft på 52,2 pct.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere