Del : SMS

C20-aktie sigter mod ny kursrekord

Efter en grøn mandag peger pilen igen nedad inden åbningen på det danske aktiemarked tirsdag. En negativ udvikling på det amerikanske marked mandag og en overvejende sur handel i Asien tirsdag morgen ser ud til at smitte af i Europa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herhjemme lukkede C20-indekset 0,6 pct. højere i indeks 493,98 mandag, men tirsdag er retningen nedad i futuremarkedet. Det britiske FTSE 100-indeks indikeres eksempelvis på vej mod en negativ åbning i niveauet 0,2 pct.

Coloplast har fået en positiv tilkendegivelse fra amerikanske Morgan Stanley, der løfter sin anbefaling af den danske medico-aktie til "ligevægt" fra "undervægt," mens kursmålet løftes til 1300 kr. fra 940 kr. af det amerikanske finanshus. Coloplast-aktien lukkede mandagens handel af i 1360 kr. efter en stigning på 1,6 pct. - en tangering af det højeste niveau nogensinde.

I den modsatte grøft finder man FLSmidth, der mandag afslørede, at man siger farvel til sin topchef gennem ti år, Jørgen Huno Rasmussen, til sommer. Ingeniørselskabet har nemlig fået skåret sit kursmål hos schweiziske UBS, så det nu lyder på 450 kr. mod tidligere 500 kr. Anbefalingen er dog fortsat positiv på "køb".

Jørgen Huno Rasmussen bliver afløst af tyske Thomas Schulz, som kommer fra det svenske selskab Sandvik, og dermed allerede har indsigt i branchen. Han tiltræder senest 1. juni 2013.

FLSmidth-aktien faldt - oven på godt en halv times betænkningstid efter nyheden om direktørens afgang - tilbage, og papiret lukkede 0,7 pct. lavere i 326 kr. efter at have været 1,3 pct. højere inden nyheden.

Vindmølleproducenten Vestas skriver på sin hjemmeside, at en tysk ansat hos en underleverandør er død ved opsætningen af en Vestas-mølle i Tyskland. Ifølge meddelelsen døde medarbejderen, da en vinge faldt ned på den kran, medarbejderen opererede under installationen.

- Det er endnu ikke klart på dette tidspunkt, hvad der udløste ulykken. Vestas tager sikkerhed ekstremt alvorligt, og vores eksperter vil, sammen med kranselskabet og myndighederne, undersøge de underliggende årsager til ulykken, skriver Vestas i pressemeddelelsen.

Vestas-aktien havde en god dag mandag, efter at der igen blev pustet til ilden omkring et samarbejde med japanske Mitsubishi Heavy Industries. Aktien steg med 5,7 pct. til 29,10 kr.

Blandt sidepapirerne ligner det en solid, positiv start for ejendomsselskabet Jensen & Møller Invest, der har modtaget et købstilbud på alle aktier i selskabet fra Erik Olesens Ejendomsselskab.

Der bliver tilbudt en pris på 4000 kr. per aktie, en præmie på knap 27 pct. i forhold til den seneste lukkekurs. Med 16.932 aktier i selskabet svarer det til en samlet pris på 67,7 mio. kr. Der er givet forhåndstilsagn om salg fra aktionærer, der besidder 67,78 pct. af kapitalen - dog under "visse betingelser," fremgår det af en fondsbørsmeddelelse fra Jensen & Møller Invest. Købstilbuddet er betinget af accept fra minimum 90 pct. af aktiekapitalen.

ALK-Abelló har færdiggjort planlægningen af effektiviseringerne under det tidligere annoncerede restruktureringsprogram "Simplify," og selskabet regner med i 2012 at bogføre omkostninger hertil på mellem 60-70 mio. kr. ud af samlede omkostninger frem til 2016 på 100 mio. kr.

Restruktureringen omhandler særligt en effektivisering af salgs- og marketingorganisationen i Europa, mens produktionen skal gøres enklere. Det betyder blandt andet lukning af tre produktionsanlæg og en nedlæggelse af 120-130 stillinger i ALK over de "næste år." ALK-aktien lukkede mandagens handel neutralt i 375 kr.

Rederiet Torm har fået dispensation af Finanstilsynet i forhold til reglerne om pligtmæssige overtagelsestilbud i forbindelse med selskabets restrukturering af sin gæld. En række banker og nogle ejere af indchartret tonnage, der har stået bag restruktureringen af Torm, har søgt om dispensation fra reglerne om det lovpligtige overtagelsestilbud til de resterende aktionærer, og den er nu givet. Torm-aktien steg med 1,7 pct. til 2,35 kr. mandag.

Alm. Brand Markets ser lysere på aktien i Bang & Olufsen og løfter sin anbefaling til "køb" fra tidligere "neutral", mens kursmålet fortsat hedder 80 kr.

- B&O har fulgt det sædvanlige mønster og er faldet tilbage efter et skuffende regnskab. Kursudviklingen har dermed fulgt dette års tendens, hvor aktien er steget/faldet alt efter, om væksten har overrasket/skuffet. Med forventninger om en tilbagevendende stærk vækst i andet kvartal 12/13, ser vi dermed gode muligheder for, at den faldende tendens vender, skriver Alm. Brand Markets i en kommentar.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere