Del : SMS
Berlingske Business

Børsrobotter pressede Novo-aktien ned

Novo123_business
Foto:

Usikkerhed om amerikansk godkendelse af Novos næste megasællert blev forstærket af robothandel hos store udenlandske børshuse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var ikke alene usikkerheden om godkendelsen af næste generation af Novo Nordisks insulin til regulering af sukkersyge, som tirsdag medførte et kursfald på over seks procent - svarende til 27 milliarder kroner. Også automatiserede aktiehandler udført af computere støttede nedturen.

"Aktiefaldet er forstærket af robotsalg, som er med til at presse aktien yderligere ned. Især robotter fra Goldman Sachs og Merrill Lynch har været aktive," siger Claus Thestrup, seniorhandler i Handelsbanken.

Efter lukketid på Nasdaq OMX i København fortsatte nedturen for Novo-noteringen på børsen i New York, hvor kursfaldet blev på over ni procent.

Nervøsiteten fik næring af offentliggørelse af spørgsmålene, som skal debatteres af de amerikanske sundhedsmyndigheder under den mange timer lange høring, som bliver medvirkende til at afgøre, hvor hurtigt det danske medicinalselskab kan få sin næste generation insulin Tresiba ud på det meget vigtige marked.

Det var allerede var kendt, at risikoen for hjerte-kar-relaterede bivirkninger ville komme til debat, men det var uventet, at der også rejses tvivl om, hvorvidt Tresiba er bedre end konkurrenten Lantus fra Sanofi-Aventis til at forhindre for lavt blodsukker hos diabetespatienterne.

"Dokumenterne har klart forværret markedets syn på risikoen for, at der skal flere studier til, før Tresiba kan godkendes, hvilket vil være meget negativt. Der har været 65 ud af ca. 4.000 tilfælde med forhøjet risiko for hjertekar-bivirkninger, og det er ikke signifikant, som vi ser det, men det har tydeligvis øget nervøsiteten i markedet," siger Claus Thestrup fra Handelsbanken.

Tresiba er udset til at være Novo Nordisks næste blockbuster. Bloomberg har tidligere spurgt analytikere om deres forventninger, og de spåede et topsalg på helt op til 50 milliarder kroner om året for Novos nye insulin.

Det betyder derfor rigtigt meget for værdiansættelse af Novo-aktien, hvor hurtigt selskabet kan få midlet ud i apotekerne.

"Skulle FDA vælge at kræve yderligere studier, før Tresiba kan godkendes, så kan aktien vel falde ned til kurs 800, men derefter vil den nok rette sig igen, så det ligner en overreaktion lige nu," mener Claus Thestrup.

Nordea skriver også i sin morgenrapport, at der er risiko for, at Tresiba ikke bliver godkendt eller bliver forsinket, men med godkendelse i Japan og godkendelse på vej i Europa er Nordeas hovedscenarie også en godkendelse i USA.

"Viser det sig, at Tresiba mod forventning ikke godkendes og bliver pålagt yderligere studier inden en eventuel godkendelse, så vil det formentlig forsinke lanceringen af Tresiba på det amerikanske marked med to-tre år. Det vil selvsagt sætte aktien under yderligere pres, men med det seneste tilbagefald mener vi alligevel, at en stor del af en eventuel forsinkelse allerede er indregnet i aktiekursen," skriver Nordea.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere