Del : SMS
Berlingske Business

Blandet afslutning på aktie-dag i USA

De amerikanske aktier lukkede uden ensartet retning onsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stærke data fra jobmarkedet satte investorernes spekulationer om en fremrykket nedtrapning af Federal Reserves pengepolitiske lempelser i højsædet, mens endnu et sæt halvskidte data - denne gang fra servicesektoren - dannede baggrund for usikkerhed om hele det økonomiske opsving.

Samlet gav påvirkningerne sig udslag i et marked, som bølgede frem og tilbage tæt omkring nulpunktet, alt imens investorerne ser frem mod fredagens vigtige arbejdsmarkedsrapport, hvor jobskabelsen og arbejdsløsheden står i centrum.

Dow Jones Industrial Average lukkede med et fald på 0,2 pct. i 15.889,77. S&P 500-indekset sluttede 0,1 pct. lavere i 1792,81, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen med en marginal stigning til 4038,00.

Torsdag morgen handles futures på de tre amerikanske aktieindeks med små udsving i Asien.

- Markedet virker bare rigtigt nervøst. Vi har omkring 20 handelsdage tilbage i år, og det har været et rigtig godt år. Investorerne står lidt på kanten, for de ville gerne lukke bøgerne for i år, hvis de kunne, siger investeringschef Walter Todd fra Greenwood Capital Associates i South Carolina til Bloomberg News.

I første omgang var det beskæftigelsesrapporten fra ADP, som med en stigning i antallet af nye job på 215.000 i november fik investorerne op af stolen. Økonomerne havde ventet en stigning på 170.000. Rapporten ses som en forløber for den officielle arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres fredag.

Senere viste de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren et fald til indeks 53,9 fra 55,4 måneden før. Det var dermed dårligere end ventet, da der var forudset et fald til 55,0.

Sidst men ikke mindst blev Federal Reserves månedlige rapport over den økonomiske udvikling - Beige Book - lagt frem. Centralbanken pointerer i rapporten, at økonomien i oktober frem til midten af november voksede i et "beskeden til moderat tempo".

Der var opsving i bilindustrien og i de højteknologiske industrier, mens detailmarkedet havde et "håbefuldt, men forsigtigt" syn på julehandlen.

Fra selskaberne var der lidt nyheder fra den problemramte detailkæde JC Penney. Koncernen meldte om en salgsfremgang på 10 pct., men investorerne havde sat næsen op efter mere, og aktien blev sendt ned med 4,5 pct.

Kollegaen Sears oplyste, at Edward Lampert, der gennem sine otte år som topchef har prøvet at vende udviklingen i detailkæden, havde reduceret sin ejerandel til under 50 pct. Aktien faldt efterfølgende 8,3 pct.

Deere, der står bag de verdenskendte grønne traktorer, offentliggjorde et aktietilbagekøbs-program. Aktien steg 3,2 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere