Del : SMS
Berlingske Business

Bestyrelsesformand i spotlyset

13BUSHenrik-Frisch-164857.jpg
Admiral Capitals småaktionærer er i oprør, efter at selskabets hovedaktionær, Kvalitena Danmark AB, i december 2015 foretog en kapitaludvidelse – rettet mod sig selv – til farvørkurs. Sagen bliver ikke mindre speget af, at Admiral Capitals formand Henrik Frisch ikke er aktionær i Capital, men der­imod i Kvalitena.

Formanden i børsselskabet Admiral Capital, Henrik Frisch, er kommet i modvind. Småaktionærer vil have omstridt kapitaludvidelse rullet tilbage. Udsigt til hårdt opgør på generalforsamlingen torsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag klokken 11.00 træder formanden for det børsnoterede ejendomsselskab Admiral Capital, Henrik Frisch, op på talerstolen til en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes hos selskabets advokat, Bech-Bruun, på Langlinie i København.

En generalforsamling, der kan udvikle sig helt anderledes, end Admiral Capital-bestyrelsen har tænkt sig. Tværtimod kan det blive en svedig og næppe en fredelig generalforsamling.

søren

På tilhørerpladserne sidder nemlig en gruppe småaktionærer, der føler sig godt og grundigt kørt rundt i manegen af hoved­aktionæren i Admiral Capital, selskabet Kvalitena Danmark AB. Og disse genstridige småaktionærer har ikke tænkt sig at blive kørt over af Kvalitena uden kamp.

Sagen handler om, hvad en storaktionær kan tillade sig på småaktionærernes bekostning, og dermed er udkommet af slagsmålet mellem storaktionæren og småaktionærerne i Admiral Capital en meget principiel sag. En lignende sag udspiller sig eksempelvis i børsselskabet Mols-Linien, hvor hoved­aktionæren forsøger at få afnoteret selskabet mod småaktionærernes ønske.

Ejerandele blev udvandet

Og hvad handler Admiral Capital-sagen så helt konkret om?

Forenklet sagt har storaktionæren Kvalitena i december 2015 foretaget en kapitaludvidelse – rettet mod sig selv – til farvørkurs. En emission til under den daværende markedskurs. Den kapitaludvidelse gav ikke blot Kvalitena nye aktier i Admiral Capital til favørpris.

Det betød samtidig, at Kvalitena fik den totale magt i Admiral med en ejer­andel på 54 procent, men endnu vigtigere en stemmeandel på 73 procent. Kvalitena fik sine nye aktier til 1,30 pr. aktie, mens børskursen på det tidspunkt lå på omkring 1,70 kroner, og den indre værdi var endnu højere. Med dette træk udvandede storaktionæren de små aktionærers ejerandele.

Det pudsige er, at Admirals advokatforbindelse Bech-Bruun så sent som i 2013 udfærdigede et otte siders juridisk notat netop om rettede emission til en hoved­aktionær. I notatet »Rettede emissioner til markedskurs som majoritetsmisbrug« hedder det, at et selskab sådan set godt kan foretage en rettet emission til én bestemt aktionær.

Men, som det tilføjes, så må de nye aktier IKKE udstedes til under markedskurs. Det er det springende punkt. Og et springende punkt er også, at Admirals formand, Henrik Frisch, ikke er aktionær i Admiral, men der­imod betydende aktionær i Kvalitena.

Gevinst for formanden

Det vil sige, at Henrik Frisch personligt har fået fordel af at kunne købe aktier til under markedskursen. Netop begrebet »majoritetsmisbrug« ventes at blive det centrale på dagens generalforsamling.

To af de kritiske aktionærer, selskabet Olav W. Hansen A/S og den private aktionær Niels Kristian Agner, der samlet sidder på 7,5 procent af aktierne, mener, at den gennemførte kapitaludvidelse i Admiral er ulovlig.

Admirals bestyrelse og nogle af de oprørte småaktionærer har udvekslet meget foreløbige synspunkter, som ligger på Admiral Capitals hjemmeside.

Heraf fremgår det, at bestyrelsen i Admiral ved formanden Henrik Frisch afviser alle anklagepunkterne fra de utilfredse aktionærer.

Samtidig fastholder Admiral-bestyrelsen, at kapitaludvidelsen er sket til markedskurs, De små aktionærer truer med en granskning, og i yderste fald med at gøre bestyrelsen i Admiral personlig ansvarlig.

Det kan blive svært at lande den strid ved et forlig, og i så fald må det gælde alle småaktionærerne i Admiral og ikke kun dem, der konkret har kritiseret fremgangsmåden.

Sagen om kapitaludvidelsen i Admiral ligger i øvrigt også hos Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og børsen Nasdaq Copenhagen. Det er dog uvist, om disse offentlige kontrolorganer har besluttet selv at foretage undersøgelser, og meget vil givetvis afhæn­ge af udfaldet af generalforsamlingen torsdag.

Altså om Admiral-bestyrelsen og hovedaktionæren Kvalitena, der begge har Henrik Frisch som den centrale person, er indstillet på at komme alle småaktionærer i møde.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere