Del : SMS
Berlingske Business

Beskedne plusser på Wall Street

Investorernes bekymringer over de politiske forhandlinger i Washington blev skubbet i baggrunden af et sæt gode økonomiske data fra Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dow Jones Industrial Average steg 0,1 pct., S&P 500 lukkede i et minimalt plus, og Nasdaq sluttede mandagen med en stigning på 0,3 pct.

Tirsdag morgen ligger futures på de amerikanske aktieindeks med pilen ned i den asiatiske handel. Dow Jones falder 0,1 pct., S&P er 0,2 pct. lavere, og Nasdaq ligger til et minus på 0,1 pct.

- Kina er begyndt at røre på sig, og vi kan se en stigning i væksten. Men for så vidt vores marked angår, tror jeg ikke, at der er sker noget specielt. Vi venter på politikerne, siger senior porteføljeforvalter Tom Wirth fra Chemung Canal Trust i New York til Bloomberg News.

Markedets afventende holdning kunne aflæses i omsætningen. 5,3 mia. aktier skiftede hænder i dagens løb, og det er 15 pct. af den normale omsætning.

De kinesiske myndigheder offentliggjorde i løbet af weekenden særdeles gode tal for industriproduktion og detailsalg. Data tyder på, at den kinesiske økonomi står midt i en markant vending til det bedre, mens inflationen samtidig synes at være stabil.

I Washington er der stadig ikke afgørende gennembrud i forhandlingerne om "den finansielle afgrund". Præsident Barack Obama og forhandlingsleder John Boehner mødtes ansigt til ansigt mandag i Det Hvide Hus, men der kom ikke nye oplysninger om forhandlingerne, ud over at "samtalerne fortsætter".

Markedet håber på en hurtig aftale, men i takt med at julen nærmer sig, svinder håber om at politikerne kan nå at afværge budgetnedskæringer og skatteforhøjelser på mere end 600 mia. dollar fra nytår.

I mandagens marked var der stigninger til McDonald's. Burgerkædens globale salg målt på samme antal forretninger steg 2,7 pct. i november. Investorerne kvitterede med en kursstigning på 1,1 pct.

Hewlett Packard steg 2,7 pct. efter ubekræftede forlydender om, at "aktivist-investoren" Carl Icahn har erhvervet en aktiepost i selskabet. Hverken HP eller Icahn Enterprises ville kommentere forlydenderne. Også aktierne i high tech-aktierne Cisco og Microsoft lukkede højere.

De kinesiske data udløste stigninger i råvareselskaberne. Cliffs Natural Resources og Newmont Mining steg henholdsvis 4,6 pct. og 1,5 pct., mens American International Group - AIG - måtte bide en 2,3 pct.s nedtur i sig efter meldinger om, at superstormen Sandy kommer til at koste selskabet 2 mia. dollar før skat og genforsikringsdækning.

Den amerikanske satellit-udstyrsproducent Comtech Telecommunications steg 3,9 pct. efter en opjusteret anbefaling fra JPMorgan.

Biotekselskabet Halozyme Therapeutics fik udløst en milepælsbetaling fra partneren Roche, efter at der er indsendt godkendelsesansøgning til de europæiske myndigheder. Aktien steg 3,5 pct.

Novo Nordisk lukkede også i positivt territorium. Den danske medicinalkoncerns ADR'er steg 0,4 pct. til 161,83 dollar. Det svarer med en dollarkurs tirsdag morgen på 5,7650 kr. til en slutkurs på 932,95. Det er 2,95 kr. mere end ved lukketid i København mandag.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere