Del : SMS
Berlingske Business

Bedste start på aktie-år i over ti år

AktieJanuar_Business
Aktiekurserne er steget pænt i januar - på trods af en økonomi i dødvande. Foto:

De toneangivende aktieindeks verden over er kommet i gang med 2013 i superform. Flere af indeksene har fået bedste start på året siden årtusindeskiftet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Januar er traditionelt en god måned for aktieinvestorer, og i år er ingen undtagelse. Faktisk har flere af de ledende indeks verden over fået den bedste start på et kalenderår siden årtusindeskiftet.

Herhjemme er C20-indekset steget med lidt over otte procent i årets første måned, og C20 CAP - som fra næste uge overtager rollen som ledende indeks - er steget 6,8 procent.

Tyskland er et af de lande, der har fået det laveste afkast med en stigning på godt to procent i det ledende DAX-indeks, mens aktierne er steget med mellem seks og otte procent i England, Italien Japan og Sverige, det globale indeks MSCI har taget et samlet hop på lidt over fire procent, og det amerikanske SP 500-indeks er steget godt fem procent.

Bedste kurshop i 10 år

En "fremragende" start på aktieåret, mener Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, der er en handelsplatform for private investorer.

"Vi skal helt tilbage til starten af dette årtusinde for at finde en tilsvarende god udvikling og start på aktieåret. I 2001 havde det amerikanske S&P 500 nogenlunde en ligeså god udvikling som vi har set det i år," skriver han i en kommentar til Berlingske Business.

Kursudviklingen kan måske forekomme mystisk i en situation, hvor Europas økonomi stadig er i bakgear, og USA også kæmper med for alvor at komme ud af et økonomisk lavvande.

Selskaber imponerer med regnskabsbøger

En del af forklaringen er, at en lang række store selskaber i øjeblikket er i gang med at fremlægge regnskabsbøger for 2012, der overgår markedets forventninger. En anden årsag er ifølge Per Hansen, at investorerne lægger deres sparepenge i aktier i mangel på andre gode alternativer.

"Afkastet i investeringsalternativer er så lavt, at investorerne i et vist omfang presses til at investere mere i aktiver med en højere risiko og dermed også et højere forventet afkast," skriver han.

Herhjemme er årets C20-højdespringer indtil videre Jyske Bank, der er røget i vejret med 14 procent, blandt andet efter at banken har overtaget Sparekassen Lolland i en handel, der af flere parter bliver betegnet som et "røverkøb". Også Novozymes er spurtet ind i 2013 med en stigning på 13,3 procent efter at have fremlagt et stærkt årsregnskab for 2012. Nordea slog forventningerne med sit regnskab i denne uge, og aktien er samlet steget 12 procent i januar.

I den kedelige ende af C20 ligger transportgiganten DSV med et foreløbigt kurstab i 2013 på 3,2 procent, Top Danmark er faldet med 0,6 procent og høreapparat-koncernen William Demant har fået et mindre kurstab på 0,4 procent.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere