19. oktober 2009, 14:09 – opdateret 2. november 2010, 14:34

Hvis ikke man kan tåle at tabe sine penge, bør man holde sig langt væk fra sin bankrådgiver. Så enkelt lyder rådet fra forbrugernes egen vagthund, Forbrugerrådet.

"Det nemmeste er at tage sine penge og sætte dem i stats-eller realkreditobligationer. Omkostning og risikoen ved at gå i banken og investere i andre papirer æder næsten hele gevinsten op," siger Carsten Holdum, der er økonom i Forbrugerrådet.

Dermed ikke være sagt, at bankernes rådgivere er fuldstændig overflødige, for hvis der er tale om midler, som godt kan tabes, så kan bankrådgiveren være et besøg værd.

"Det betyder ikke, at man slet ikke kan bruge sin bankrådgiver til noget fornuftigt. Det kan være en god faglig sparringspartner, når man først har gjort sig klart, hvilken risiko, man vil tage, og kommer med penge, som man kan tåle at tabe," forklarer Carsten Holdum.

Kunderne vælger selv

Bankerne stiller sig uforstående over for kritikken, da de mener, at de leverer en seriøs rådgivning.

"Det er vores indtryk, at kunderne ønsker at få rådgivning om deres samlede økonomi, og det kan de få i banken," siger Søren Gade, der er underdirektør i bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

Han tilføjer, at loven beskytter kunderne, fordi rådgiveren har pligt til at rådgive bedst muligt ud fra kundens risikoprofil. Desuden betyder konkurrencen, at kunderne skifter bank, hvis de føler sig dårligt behandlet.

Alternativet til bankens rådgivning er selv at investere i de sikre obligationer, men kunden kan også gå til en uafhængig økonomisk rådgiver. Foreløbig frygter bankerne dog ikke konkurrencen herfra:

"Langt størstedelen af rådgivningen foregår i bankerne, så vi kan se, at kunderne selv vælger modellen, hvor de betaler indirekte for rådgivningen, frem for at gå til en uafhængig rådgiver," siger Søren Gade.

I den seneste tid har bankerne tabt en stribe sager i Pengeinstitutankenævnet om dårlig rådgivning. Flere af sagerne er noget usædvanligt tabt med stemmerne fem-nul, hvilket betyder, at de bankvalgte medlemmer af nævnet også erkender, at kunden har fået elendig rådgivning.

Det drejer sig om Jyske Banks salg af hedge-obligationer til private, Roskilde Banks råd om at investere boligens friværdi i højrenteobligationer samt en række mindre bankers salg af de komplicerede Scandinotesobligationer.

"Alle sagerne er kendetegnet ved, at kunden ville vælge noget relativt sikkert med en lav risiko og er rådgivet til at købe noget, som viser sig at have en høj risiko. Banken siger, at det har den ikke sagt, og det lander på et spørgsmål om beviser," siger Carsten Holdum.

Det fremgår af kendelserne, at kunden og bankrådgiveren ofte har haft en forskellig opfattelse af, hvad risiko er.

"Det slutter ikke med sagerne om de tre produkter. I år har vi fået tusind klager ind i Pengeinstitutankenævnet, og det viser, at der er noget galt med kommunikationen om investeringer. Alle må lære noget. Befolkningen skal lære mere om risiko, og bankrådgiverne skal blive bedre til at lytte. Det er vigtigt, at alle taler samme sprog, for der skal investeres penge," siger han.