Del : SMS
Berlingske Business

Asiens aktiemarkeder glæder sig over ny budgetplan

Rep_Budget_Business
Det var langt hen ad vejen Demokraterne, som sikrede vedtagelsen af Senates budgetforslag også i Repræsentanternes Hus, men en tredjedel af Republikanerne stemte også for. Foto:

Optimismen har tag i finansmarkederne onsdag morgen, efter at Repræsentanternes Hus har stemt ja til den nye budgetplan, der skal redde USAs økonomi fra at falde i afgrunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen er nu vedtaget i begge kongressens kamre og mangler kun præsident Barack Obamas underskrift.

Børserne i Asien fejrer aftalen med stigninger. Hang Seng-indekset i Hongkong stiger 2,1 pct. og i Australien ligger det toneangivende aktieindeks 1,2 pct. højere.

- Problemerne er ikke løst, men det at politikerne har "fundet hinanden", er positivt for risikopræmien og dermed opfattelsen af usikkerhed. Derfor stiger aktierne, konstaterer investeringsøkonom fra Nordnet Per Hansen i en kommentar til aftalen.

Kompromisset, som har set dagens lys efter et månedlangt forhandlingsdrama i Washington, indeholder skattestigninger for de rigeste amerikanere og sætter dramatiske besparelser på de offentlige budgetter på stand-by. Aftalen kommer også til at øge skatterne permanent for husholdninger, som tjener 450.000 dollar og derover om året. Det svarer til mere end 2,5 millioner danske kroner.

Per Hansen fra Nordnet peger dog på, at aftalen ikke løser alle problemer. Det gælder ikke mindst håndteringen af USA's gældsloft, der i de seneste år har måttet hæves for at følge med ubalancerne på statsbudgettet.

- Udfordringen består i, at hvis man varigt løser gældsloftudfordringerne ved at reducere budgetunderskuddene markant, vil det gå hårdt ud over væksten, konstaterer Per Hansen.

På Wall Street fejrede investorerne allerede nytårsdag udsigten til en aftale, og sendte S&P 500-indekset 1,7 pct. højere. I løbet af 2012 blev det til en samlet stigning på 13,4 pct. til S&P 500, der ifølge Bloomberg News præsterede det bedste aktieår siden 2009.

Stigningerne nytårsaftensdag blev anført af cykliske aktier, hvis indtjening er ekstra afhængig af konjunkturerne. Computerproducenten Hewlett-Packard steg mest blandt Dow-medlemmerne og endte 4,2 pct. højere. Lige efter fulgte Caterpillar med en stigning på 3,2 pct.

Blandt de defensive medicinalaktier steg Bristol-Myers Squibb 2,2 pct. Selskabet fik amerikansk markedsføringstilladelse til lægemidlet Eliquis til forebyggelse af blodpropper.

Med mandagens stigninger, er slutniveauet for S&P 500-indekset omkring 1 pct. højere end niveauet ved dansk børslukketid fredag. De amerikanske aktiefutures er ikke handlet i det nye år.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere