Del : SMS
Berlingske Business

Apple hev Nasdaq i plus

Der var overvejende negativ stemning blandt de amerikanske aktier i onsdagens handel, men facit i de tre toneangivende indeks blev alligevel noget blandet -særligt trukket op af teknologigiganten Apple.

Artiklen fortsætter under annoncen

Apple løftede Nasdaq-indekset op i en stigning på 0,2 pct., mens Dow Jones-indekset faldt med 0,2 pct., og S&P 500 lukkede tæt på uændret.

Grundlæggende blev stemningen ødelagt en smule af, at Verdensbanken sænkede sit vækstskøn for verdensøkonomien, så banken nu venter en fremgang på 2,4 pct. mod tidligere 3,0 pct. Særligt en sløv udvikling i Europa, USA og Japan får skylden.

Samtidig med den nedslående melding om vækstudsigterne for den globale økonomi havde de amerikanske investorer dog også en række regnskaber at forholde sig til.

Før åbningstid serverede de to storbanker JPMorgan og Goldman Sachs tal for sit fjerde kvartal, og begge banker præsterede noget bedre end ventet på bundlinjen, hvor indtjeningen klart oversteg analytikernes forventninger. I tilfældet Goldman Sachs var de samlede indtægter tilmed også langt over det ventede.

Det fejrede investorerne med at sende Goldman Sachs op med 4,1 pct. til 141,09 dollar, mens reaktionen hos JPMorgan, hvis regnskab også var farvet af ransagninger af investeringsskandalen i hovedinvesteringskontoret i London sidste år, som endte med at koste banken over 6 mia. dollar i tab, var mere afdæmpet med et løft på 1 pct. til 46,82 dollar.

Den noget mindre bankkollega Bank of New York Mellon fik sneget et regnskab ind mellem de to store drenge i klassen, men her var tallene tæt på helt som ventet. Aktien endte med et fald på 2,8 pct. til 26,04 dollar.

Efter lukketid kom så internethandelsplatformen Ebay på banen med sine tal for fjerde kvartal 2012. Også her var tallene nogenlunde som ventet med en omsætning på 4,0 mia. dollar mod ventet 3,98 mia. dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

På bundlinjen bød fjerde kvartal på et resultat per aktie på 0,70 dollar mod ventet 0,69 dollar.

Ebay sprang også med forventninger til både første kvartal 2013 og hele regnskabsåret. For første kvartal venter selskabet en omsætning i intervallet 3,65-3,75 mia. dollar. Analytikernes forventninger lyder på 3,80 mia. dollar. Bundlinjen ventes at give et justeret resultat per aktie på 0,60-0,62 dollar per aktie i første kvartal, mens analytikerne her venter et resultat på 0,64 dollar.

For hele 2013 venter Ebay en omsætning på 16,0-16,5 mia. dollar samt et justeret resultat per aktie på 2,70-2,75 dollar. Analytikerne venter ifølge Bloomberg News henholdsvis 16,3 mia. dollar og 2,76 dollar per aktie på de to poster.

Ebay-aktien steg med 0,8 pct. i den ordinære handel før regnskabet, mens aktien blev løftet med 1,3 pct. til 53,58 dollar i eftermarkedet.

På negativsiden er det formentlig hårdt at være ledelsen i flykonstruktøren Boeing netop nu. Alle selskabets model 787 Dreamliner-fly har fået forbud mod at forlade landjorden i USA, efter at et fly af den type under Nippon Airways' kontrol måtte nødlande i Japan onsdag, mens også Japan Airlines har haft problemer med Boeing 787 Dreamliner.

Boeing-aktien dykkede med 3,4 pct. i den ordinære handel, og nedturen fortsatte i eftermarkedet, hvor aktien faldt yderligere 2,1 pct. til 72,75 dollar.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere