Del : SMS
Berlingske Business

Analytiker: Genmabs lægemiddelhåb indfrier alle forventninger

Det er nogle særdeles stærke salgsforventninger Genmab spiller ud med i årsregnskabet for 2015. Især forventningerne til det nylancerede kræftmiddel, Darzalex, imponerer og bør også falde i god jord i andre banker. Det mener senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen hæfter sig ved, at Genmabs partner Janssen Biotech, siden den amerikanske markedsføringstilladelse kom i hus i midten af november, har formået at sælge Darzalex for hele 19,7 mio. dollar i fjerde kvartal.

Genmab modtager i den forbindelse 16 mio. kr. i royalties, hvilket ventes at stige til 200-250 mio. kr. i 2016, hvor Janssen ventes at sælge Darzalex for 250-300 mio. dollar, eller op mod 2 mia. kr.

- Det er nogle særdeles stærke signaler omkring Darzalex. Det overgår klart mine estimater for salget i 2016, og jeg tror faktisk også, at de overgår selv de mest optimistiske af mine kollegaers estimater, siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Dermed mere end indfrier Genmab forhåbningerne til den absolut mest imødesete del af regnskabet, hvilket ifølge Sydbank-analytikeren vil sikre, at aktien klarer sig bedre end det generelle aktiemarked torsdag morgen.

Forventningsdelen i Genmabs regnskab viser godt nok, at biotekselskabet vil bruge mere og tjene mindre i 2016. Således ventes driftsudgifterne at stige til 775-825 mio. kr. fra 579 mio. kr. sidste år, og driftsoverskuddet estimeres at svinde til 25-75 mio. kr. fra 730 mio. kr. sidste år.

Men det skyldes, at indtægterne fra Darzalex investeres i udviklingen af Genmabs næste bølge af lægemiddelkandidater, hvilket kan sikre ekstra indtægter på sigt.

- Det fortæller en historie om, at Genmab har sikret sig et solidt finansielt fundament i Darzalex, som giver mulighed for at investere i sine midler i den tidlige udviklingsfase og tage dem længere frem alene og også få en større royaltysats, når man formentlig senere indgår en partneraftale, siger Søren Løntoft Hansen.

Han peger også på, at Genmabs forudsigelser for salget af Darzalex skitserer en ganske imponerede salgskurve og fremgang i indtægterne ud over 2016.

- Det er forventninger, som i nogen grad minder om det salgsoptag, man så for Imbruvica (kræftmiddel fra Abbvie og Johnson & Johnson, red), dengang det blev lanceret, siger Søren Løntoft Hansen og henviser til, at Imbruvica nu sælger for i underkanten af 3 mia. dollar efter mindre end fire år på markedet.

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere