Del : SMS
Berlingske Business

Analytiker: Aktieoptur fortsætter med gode afkastmuligheder

Starten på året har været opløftende hos mange danske selskaber, og investorerne kan vente flere gode nyheder fra en række af de store virksomheder i den resterende del af året. Det vurderer aktieanalysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank i en analyse.

Artiklen fortsætter under annoncen
Aktierne herhjemme blander sig fortsat i toppen af de europæiske aktiemarkeder, der har oplevet de største afkast i år, skriver Bjørn Schwarz.

Og mulighederne for de bedste afkast ligger stadig blandt de europæiske aktier - herunder det danske aktiemarked - når der sammenlignes med den udvikling, der ventes i det amerikanske aktiemarked.

- Mere end fem års aktieoptur ser dermed ud til at fortsætte, men medfører samtidig, at prisfastsættelsen generelt har fået et løft. Og enkelte markeder ser dyre ud - både absolut og relativt, lyder det fra Bjørn Schwarz.

Aktieanalysechefen skriver, at væksten for indtjening ganske vist har været høj i mange virksomheder, og at den i flere tilfælde mere end har modsvaret stigningerne.

Til gengæld afspejler aktiekurserne på enkelte aktiemarkeder efterhånden meget høje forventninger til virksomhedernes indtjeningsevne i de kommende år, vurderer Bjørn Schwarz.

- Såfremt den generelt positive udvikling, vi forventer på mange aktiemarkeder skal fortsætte, skal dette underbygges af en solid økonomisk fremgang i verdensøkonomien, skriver aktieanalysechefen.

- Svækkes vækstudsigterne, øges risikoen for, at virksomhederne ikke kan leve op til de høje indtjeningsforventninger, som aktiekurserne i flere virksomheder efterhånden afspejler, tilføjer Bjørn Schwarz.

Rent internationalt er de danske aktier dyre målt på nøgletal, vurderes det i analysen, som nævner en unik sammensætning af det danske indeks som en del af forklaringen.

Ifølge Bjørn Schwarz er det danske indeks sammensat af mange markedsledere og ekstremt veldrevne, lønsomme og højt prisfastsatte virksomheder, som Coloplast, Novo Nordisk, Novozymes, GN Store Nord og Chr. Hansen.

- De regnskabsmæssige resultater har været imponerende, og mange virksomheder vil fortsat levere på et højt niveau, spår aktieanalysechefen.

Blandt de defensive virksomheder - inden for telekommunikation, sundhed, stabilt forbrug og forsikring - levner prisfastsættelsen dog heller ikke plads til skuffelser, påpeger Bjørn Schwarz.

- Kløften i prisfastsættelsen over mod de cykliske virksomheder - inden for bank, cyklisk forbrug og industri - er markant. Og formkurven i de cykliske virksomheder peger op, og de skal således i stigende grad trække fremgangen i de danske aktier resten af året, lyder vurderingen.

For hele det europæiske kontinent er det også Bjørn Schwarz' vurdering, at det vil være de cykliske virksomheder, som har mulighed for at stå for de største overraskelser i år.


Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere