Amagerbanken fortsætter med at falde

Efter at være faldet hele sidste uge fortsætter aktionærerne med at sælge ud af Amagerbank-aktierne. Mandag falder aktiekursen op til 8,2 pct.

Fredag faldt Amagerbankens aktiekurs med op til 34 pct., hvilket var det største kursfald på en dag siden i hvert fald 1990, men aktien endte dog med "blot" at blive 20 pct. mindre værd.

Imidlertid fortsætter udsalget i aktien mandag, hvor aktiekursen er faldet op til 4 kr., eller 8,2 pct., til 45 kr. Fredag var den kortvarigt nede i 40,10 kr., mens aktien forrige fredag kunne erhverves for 74 kr.

Trods stigende spekulation om bankens mulighed for at få statslån fra bankpakke 2 og risikoen for yderligere tab, så forholder Amagerbanken sig fuldstændigt tavs, og er ikke kommet med nogen information siden offentliggørelsen af halvårsregnskabet.

 



Markedet lige nu