Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Aktionærer mistede 36.000.000.000.000 i 2011

Det globale tab på aktier er enormt efter et år, hvor markederne gik amok adskillige gange.

5 Kommentarer

En rejse mellem håb og fortvivlelse er begivenhederne på børserne i 2011 blevet kaldt. Et faktum er det, at udsvingene særligt i sensommermånederne var større og vildere end længe set på alverdens markeder, og undervejs er enorme formuer gået tabt - mens andre har kunnet samle aktier op til en langt lavere pris end de foregående år.

Det var gældskrisen i Sydeuropa og udstillingen af EUs manglende handlekraft, der i kombination med frygten for recession og langvarig økonomisk krise sendte aktierne ned i malstrømmen. På enkelte dage svingede markederne op til 10 procent, og i for eksempel Tyskland dykkede aktierne med 25 procent på et enkelt kvartal.

Financial Times anslår, at der med et globalt kursfald på 12 procent samlet set er udslettet værdier for 6,3 billioner dollar på verdens aktiemarkeder i løbet af 2011. Ifølge avisen viser tal fra Bloomberg, at den samlede markedsværdi af verdens aktier ved årets udgang er på omkring 260 billioner kroner.

De asiatiske markeder modtog nogle af de værste tæsk: Det japanske Nikkei indeks faldt 17 procent, mens Hongkongs Hang Seng mistede 20 procent, og det kinesiske Shanghai Composite styrtede hele 22 procent.

Wall Street gør status over et rædselsår

Herhjemme mistede investorerne 234 milliarder kroner på aktier, så den samlede værdi af de børsnoterede danske aktier ved udgangen af året er 1.090 milliarder kroner, viser beregninger fra Nordea. De ledende papirer i C20-indekset stod alene for et fald på 15 procent.

Se billederne: Her er de største vindere i C20-indekset

Se billederne: Her er de største tabere i C20-indekset

I London faldt det ledende indeks 5,7 procent, mens børsen i Frankfurt blev udsat for en tilbagegang på 14,7 procent. Paris kan notere sig for det største årlige fald i Europa - 17,6 procent.

På børsmarkederne i USA er billedet blandet: Hvor aktierne i Dow Jones' eliteindeks steg 5,5 procent, så faldt tech-aktierne i Nasdaq Composite, mens det brede S&P500 sluttede året stort set uændret.

Er det så slut med mismodet, når champagnen er drukket, og investorerne vender tilbage til børserne mandag morgen? Næppe. Godt nok sigter EU efter - under det danske formandskab - at få implementeret strengere krav til landenes budsgetstyring, og Den Europæiske Centralbank har spændt et sikkerhedsnet ud under bankerne ved at stille 3.500 milliarder kroner til rådighed, men til Financial Times siger analytikere og aktiestrateger, at sårene vil være lang tid om at hele, og den offentlige gæld i flere EU-lande vil være en dyster joker.

Statsgæld for 3.400 milliarder kroner forfalder allerede i løbet af første kvartal 2012 - alene Italien skal refinansiere gæld for 850 millarder kroner i årets første tre måneder. De seneste auktioner over italienske obligationer viser, at investorerne fortsat kræver en betydeligt forhøjet rente for at løbe den risiko.

Spørgsmålet er, om de villige investorer, som for tiden køber "billige" aktier op, om et år kan se tilbage på en kæmpegevinst - eller om markederne endnu en gang vil straffe overmod.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Jo jo..

grådige svin er der nok af...Så kan de lære det

Din Jantelovs IDIOT

Som så mange andre danskere hylder du til at hvis man tjener penge er man et rigt svin som tror de er noget,taber man penge så, ha ha der kan du bare se du er intet!!! Jantelov, småborgelighed, misundelse og egen følelse af mindre værd har skabt IDIOTER som dig, der overhoved ikke aner hvad tingene drejer sig om..

<<Ikke jantelovens skyld>>

Det er ikke forbudt, altså det med at tjene penge, det bestemmer kun du,nej problemet er folk som dig, der har levet over evne, og når regningen kommer, kalder du folk for IDIOTER, den er sku for nem. Jeg kan da ikke lade være med at smile lidt, over verdens økonomien går skidt. Godt det er aktier og obligationer. Det er alligevel kun de rige, som har råd til at købe "funny money". KUN papir penge.Der kun gører de rige rigere. Ja giv bare "janteloven" skylden. Nej du, verdenen er blevet anderledes (mennesket) er blevet kæmpe egoister..

Lever bestemt ikke over evne

Er en ganske alm. pædagogmedhjælper der har 12.800 udbetalt om måneden, så lever bestemt ikke over evne. Er bare så pisse træt af folks jantelov og misundelse. Det koster penge at tjene penge sådan er det bare, og det er op til folk selv hvad de vil bruge deres penge til. Men fryde sig og pege fingre er så typisk DANSK.

Men ja jeg giver dig ret i at mennesket er egoister, og en ting der gør mig glad er at vi en dag uddør ligesom alle andre dyr gør det, og vores jord overlever. Glæder mig til den dag mennesket ikke længere er på jorden de har ikke fortjent livet nogen af dem.

Lever bestemt ikke over evne

Er en ganske alm. pædagogmedhjælper der har 12.800 udbetalt om måneden, så lever bestemt ikke over evne. Er bare så pisse træt af folks jantelov og misundelse. Det koster penge at tjene penge sådan er det bare, og det er op til folk selv hvad de vil bruge deres penge til. Men fryde sig og pege fingre er så typisk DANSK.

Men ja jeg giver dig ret i at mennesket er egoister, og en ting der gør mig glad er at vi en dag uddør ligesom alle andre dyr gør det, og vores jord overlever. Glæder mig til den dag mennesket ikke længere er på jorden de har ikke fortjent livet nogen af dem.




Markedet lige nu