Del : SMS

Aktionærer i oprør over afnotering af Mols-Linien

Mols Linien
Foto:

Dansk Aktionærforening finder det »utåleligt«, at Mols-Linien får lov til at fjerne dets aktier fra Fondsbørsen. Foreningen kræver ændringer i loven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fondsbørsen har i dag godkendt afnotering af Mols-Linien, og det støder på benhård kritik fra mindretalsaktionærer, der sidder på 21 procent af selskabet.

»Der er nu åbnet for en helt uforståelig forskelsbehandling og chikane af Mols-Liniens mindre aktionærer, som skader dansk aktiekultur,« siger direktør siger Jens Møller Nielsen fra Dansk Aktionærforening.

Kapitalfonden Polaris opkøbte knap 80 procent af selskabet i december 2015, og bad dengang om lov til at afnotere selskabet.

Det har Fondsbørsen nu accepteret. Eneste betingelse er, at Polaris skal tilbyde de nuværende aktionærer samme kurs, som de tidligere har tilbudt de øvrige aktionærer.

»Den dag aktien ikke længere er på børsen, bliver den stort set usælgelig for de mindre aktionærer. Så en afnotering er ren chikane. Mange af minoritetsaktionærerne i Mols-Linien er jo ikke pensionskasser eller andre professionelle, der har et professionelt netværk til at handle unoterede aktier. Vi taler om hr. og fru Jensen – når de engang i fremtiden gerne vil sælge, vil det pludselig være meget bøvlet at opstøve en køber og især at finde frem til en fair pris«, siger Jens Møller Nielsen.

Han kalder det ubegribeligt, at børsen i København vurderer, at dette ikke er til ’væsentlig skade’ for de mindre aktionærer.

Sagen fører nu til, at Dansk Aktionærforening vil kræve en lovændring med soleklare, objektive kriterier for fremtidige afnoteringer.

»Vi kan ikke leve med den nuværende gummiregel, hvor børsen – som jo er et privat selskab – tvinges til at træffe den slags ekstremt afgørende beslutninger inden for et enormt skønsmæssigt råderum«, siger Jens Møller Nielsen.

Dansk Aktionærforening har allerede i et høringssvar i januar påpeget, at der er brug for strammere lovgivning for mindretalsbeskyttelsen ved afnoteringer. Ved et møde i Finanstilsynet fredag vil foreningen foreslå, at afnotering fremover kun kan ske, hvis mindst 90 procent af selskabets kapital stemmer for.

Børsmarkedsekspert og professor ved Københavns Universitet, Jesper Lau-Hansen, understreger, at der ikke er noget galt med juraen i afgørelsen fra Fondsbørsen, men erklærer sig som tilhænger af, at der kommer faste rammer og reglerne for sletning og afnoteringer.

»Den gældende lovgivning lægger op til et skøn over investorernes og markedets interesse. Men problemer er, at vi ikke har vidst, hvad det nærmere er. Vi får en ny lov til årsskiftet, der vil erstatte værdipapirhandelsloven. Og et af de punkter, som man overvejer at ændre, det er punktet om sletning og afnotering. For der er mange, der mener - og jeg er en af dem - at der ikke skal være skønsmæssige regler, der skal simpelthen være nogle klare regler,« siger Jesper Lau-Hansen

Thomas Tang, der er partner i Medium Invest og har ledet modstanden mod Polaris' overtagelse af Mols-Linien, er helt uforstående voer for afgørelsen:

»Det er meget utilfredsstillende, at en afgørelse kan træffes af en enkeltaktionær trods modstand fra samtlige andre aktionærer, og vi mener, at afgørelse sætter spørgsmålstegn ved den generelle beskyttelse af mindretalsaktionærer i Danmark«.

»Noget af det mest skræmmende er perspektivet for resten af det danske aktiemarked. Det som denne sag viser, er, at storaktionærer har meget vide rammer til at afnotere selskaber«.

I afgørelsen fra Nasdaq København, som er Fondsbørsens officielle navn, er der ikke kommet indsigelser eller andre forhold, der talte væsentlig imod en sletning af selskabet. Det fremgår af en tre siders lang redegørelse om begrundelsen for at acceptere kapitalfonden Polaris’ ønske om en afnotering af Mols-Linien.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere