Del : SMS
Berlingske Business

Aktierne ventes at puste ud oven på nytårfest

Det danske aktiemarked ventes at åbne fladt op sammen med Europa efter kursfesten onsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen mellem republikanerne og demokraterne omkring den finanspolitiske afgrund sendte det toneangivende C20-indeks op med 2,1 procent, og det var endda lidt dårligere end udviklingen i USA og resten af Europa.

Den markant udvikling var også understøttet af, at onsdag var årets første handelsdag og at der derfor tilstrømmede nye penge til markedet. Volumen på de amerikanske markeder var godt en tredjedel over de sidste 100 dages ifølge Bloomberg.

- Vi venter en flad åbning fra start efter de pæne stigninger onsdag. Det virker en smule overkøbt, så på trods af stigningerne i Asien, ser jeg en åbning med en marginal pil opad. Det er ret tyndt nyhedsmæssigt, så der vil komme fokus på nøgletallene fra USA over middag, siger afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Over middag kommer der tal for arbejdsløsheden i december i form af ADP-jobrapporten, der altid kommer dagen før den store jobrapport kendt som "kongen af nøgletal". Omkring samtidig kommer der tal for nytilmeldte ledige i ugen der sluttede den 29. december, forbrugertillidstal fra Bloomberg og efter danske børslukketid referatet fra det seneste måde i den amerikanske rentekomite.

- Kommer der usikkerhed fra nøgletallene kan jeg godt se, at nogle tager gevinst hjem. Derfor tror jeg heller ikke, at markederne vil suse videre op idag, siger Ole Kjær Jensen.

Vestas kan fortsætte i fokus oven på stigningen på 6,7 pct. onsdag. Den blev udløst af forlængelsen af støtteordningen til vindmølleindustrien i USA, PTC'en, der blev inkluderet i den budgetaftale, kongressen kom frem til over nytår. Forlængelsen er selvsagt godt nyt for industrien, men er kommet meget sent.

Onsdag meldte Vestas ud, at man anser forlængelsen som ganske vigtig, og torsdag har Iberdrola udtalt sin glæde over forlængelsen. Hos Vestas' tyske konkurrent, Siemens, er man ligeledes tilfreds med forlængelsen, men understreger, at det er for tidligt at bedømme effekten i 2013.

- Den længe efterspurgte forlængelse af PTC-ordningen er et skridt i den rigtige retning. Vi ser frem til at arbejde med vores kunder og leverandører om projekter, der starter i 2013, skriver Siemens-talsmand Alfons Benzinger til Ritzau Finans i en kommentar og fortsætter:

- Mange vindenergiudviklere havde dog allerede fremskyndet deres ordrer grundet det truende udløb af ordningen, hvilket gjorde 2012 til et rekordår for installeringer. Derfor evaluerer Siemens fortsat den potentielle effekt af forlængelsen af PTC-ordningen på den korte bane.

A.P. Møller - Mærsk aktierne kan komme i fortsat fokus torsdag efter en solid stigning onsdag. Her steg B-aktien med 4,4 pct. til 44.480 kr. grundet den politiske løsning i USA og en generel større optimisme omkring den økonomiske udvikling. Analysehuset Berenberg understreger samtidig i en kommentar, at der er varslet ratestigninger per 1. februar og 1. marts.

Coloplast kan tiltrække sig udenlandsk opmærksomhed, da selskabet er på roadshow i Montreal, Quebec. Fredag går turen til Toronto og mandag videre til San Francisco.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere