Del : SMS
Berlingske Business

Aktierne kan flyve endnu højere i dag

Pilen peger umiddelbart mod forsigtig optimisme fra åbningen af det danske aktiemarked onsdag, efter at C20-indekset fik krydset grænsen til indeks 500 tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eliteindekset lukkede 0,6 pct. højere i 502,48 på en dag, der også indeholdt lukkerekorder til både DSV og Coloplast.

For sidstnævntes vedkommende kommer opturen nok ikke til at fortsætte onsdag, idet der går et udbytte på 20 kr. fra Coloplast-aktien, hvorfor aktien ventes at falde i det niveau. Coloplast, der er flittig med rekorderne, sikrede en af slagsen tirsdag gennem en stigning på 1,5 pct. til 1390 kr.

Flyselskabet SAS løber dog nok med onsdagens største overskrifter, efter at selskabet har leveret regnskab for 2012, der blot omfatter de første 10 måneder af året, fordi SAS overgår til forskudt regnskabsår efter implementeringen af de ny sparemål i planen 4Exellence Next Generation.

Selve regnskabsåret 2012 så som ventet ikke ganske pænt ud, og SAS kom ud med et markant underskud på 985 mio. skr. mod et plus på 338 mio. skr. i de første 10 måneder af 2011. Det til trods for, at selskabet lykkedes med at hæve omsætningen til 36 mia. skr. fra 35 mia. skr. i de første 10 måneder af 2011.

Til gengæld serverede SAS i samme ombæring forventninger om et positivt resultat allerede i det kommende år 2012/13, hvor selskabet venter en positiv effekt på indtjeningen fra 4Exellence Next Generation (4XNG) på 1,5 mia. skr. i 2012/13, mens SAS' ledelse ligeledes ser mulighed for at skabe en positiv driftsmargin (EBIT) på mere end 3 pct. i det kommende regnskabsår og et "positivt" resultat før skat.

- 4XNG vil bringe en betydeligt forbedret omkostningsbase, når vi kigger fremad. Nye kollektive aftaler for flypersonalet bliver implementeret direkte, og på samme tid vil SAS have fuldt fokus på realisation af de tilbageværende aktiviteter, skriver SAS i regnskabet onsdag morgen.

På grund af sæsonudsving ventes første kvartal for SAS dog at blive "ekstremt" svagt, fremgår det af regnskabet. SAS forventer desuden en EBIT-margin på mere end 8 pct. i regnskabsåret 2014/15.

Danske Bank tager ligeledes fokus efter skriverier i Dagbladet Børsen om, at banken kan miste sin position som Danmarks største - målt på antal kunder -efter iværksættelsen af den meget omdiskuterede strategi "New Standards," der har mødt stor modvind i befolkningen. En undersøgelse foretaget af YouGov viser ifølge Børsen, at Danske Banks image netop nu ligger lavere end på noget tidspunkt under finanskrisen.

Danske Bank-aktien lukkede 1,1 pct. lavere i 96,95 kr. tirsdag.

NKT kan tage lidt fokus, efter at Alm. Brand Markets har afsløret, at man nu føler sig endnu mere komfortabel med købsanbefalingen af NKT's aktie på grund af nye data fra det kinesiske jernbaneministerium.

- For november 2012 steg investeringerne med 31 pct. i forhold til november 2011. Væksten i NKT Cables’ Railway division følger til dels udviklingen i investeringerne fra jernbaneministeriet. Vi forventer 10 pct. vækst for NKT i fjerde kvartal 2012. Dataene fra Kina underbygger vores forventninger, som vi nu vurderer at være lidt til den pessimistiske side, skriver børshuset i sin morgenkommentar onsdag.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere