Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Aktier: Genmab rækker ud efter rekord i let positivt marked

USA-STOCKS/DOW
Arkvifoto: De danske aktier holder netop snuden over vandet tirsdag formiddag, hvor der ellers er flest røde papirer i C20 Cap-indekset. Foto:

De danske aktier holder netop snuden over vandet tirsdag formiddag, hvor der ellers er flest røde papirer i C20 Cap-indekset.

Det er primært de defensive papirer, der trækker op - herunder nogle af de mere tunge af slagsen som Novo Nordisk og Danske Bank. Allerøverst befinder Lundbeck og Genmab sig, og sidstnævnte er dermed på vej mod rekord.

Samlet set stiger C20 Cap-indekset 0,1 pct. til 1075,69.

GENMAB MOD REKORD EFTER ANALYTIKERROS

For Genmab er omdrejningspunktet for den positive opmærksomhed en positiv analyse fra det amerikanske finanshus Jefferies, der ser endnu større potentiale i kræftmidlet Darzalex end tidligere.

Jefferies venter, at Darzalex bliver en gevaldig salgssucces og lægger derfor 1,1 mia. dollar til sit topsalgsestimat for midlet, der nu i alt er på 8,1 mia. dollar - alene inden for knoglemarvskræft. Samtidig fastholder analytiker Peter Welford et risikojusteret estimat på 2 mia. dollar i topsalg inden for andre kræfttyper.

Darzalex markedsføres af Genmabs partner - det Johnson & Johnson-ejede Janssen - mens Genmab er berettiget til at modtage procenter eller såkaldte royalties af salget.

Og derfor ventes der også at falde mere af til det danske selskab, hvorfor Jefferies løfter kursmålet for Genmab-aktien til 1750 kr. fra 1500 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes.

Genmab stiger med 1,2 pct. til 1437 kr. og er dermed på vej mod rekord. Det højeste lukkeniveau nogensinde har hidtil været 1435 kr.

Samtidig stiger Lundbeck 1,4 pct. til 303,30 kr. uden større bagvedliggende nyheder og topper dermed C20 Cap.

William Demant Holding kan også være være på vej mod endnu en rekord, efter at aktien i selskabet, der tjener sine penge på forskellige produkter inden for hørepleje, sluttede i sit hidtil højeste niveau mandag.

Tirsdag formiddag falder aktien dog 0,3 pct. til 145,50 kr. Vendes det til en stigning, vil der igen være rekord.

Verdens bedste aktie er dansk Genmabs topchef Jan van de Winkel.

NETS FORTSAT IKKE I KRIDTHUSET

Men omvendt fortegn kan der også være endnu en rekord på vej i Nets, men her er der dog tale om bundrekord.

Aktien har været alt andet end populær, siden betalingsselskabet blev børsnoteret til 150 kr. per aktie i slutningen af september sidste år, og den er nu faldet ni ud af de seneste 11 handelsdage.

Det gav endnu en bundrekord mandag, og tirsdag falder Nets videre med 0,6 pct. til 108,70 kr.

STORE PLUSSER TIL MINDRE PAPIRER

Uden for C20 er der pæne kursstigninger til både Atlantic Petroleum og Rovsing.

Førstnævnte stiger 8,3 pct. til 11,70 kr. efter at have meddelt, at olieselskabet har omlagt gæld og fået adgang til ny finansiering på sammenlagt op til 8 mio. pund - eller omtrent 68 mio. kr.

Der er tale om en næsten ti måneder gammel låneaftale med samarbejdspartneren London Oil & Gas, som nu effektueres, efter at alle vilkår er blevet mødt. Det var netop London Oil & Gas, der reddede stumperne for Atlantic Petroleum, da selskabet sidste år var på randen af konkurs.

Samtidig fortsætter det lille rumselskab Rovsing til vejrs, efter at selskabet i sidste uge kunne melde om to nye ordrer. Aktien stiger tirsdag 19,4 pct. til 0,265 kr. og er nu steget 46,4 pct. siden meldingerne om de nye ordrer i onsdags.

Samlet er aktien steget seks handelsdage i træk - med i alt 60,6 pct.

Tirsdag fragår retten til et udbytte på 8 kr. per aktie i Lån & Spar desuden. Bankaktien stiger dog alligevel 1 pct. til 510 kr.

MobilePay bejl

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen