Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Aktier: Markedet ryster britisk usikkerhed væk og går frem

262127447.jpg
Stockfoto: Det danske aktiemarked åbner i grønt fredag morgen trods det noget uklare valgresultat i Storbritannien. Valget påvirker ikke ret mange danske aktier direkte - men medicoselskabet Coloplast kan dog blive undtagelsen. Foto:

Det danske aktiemarked åbner i grønt fredag morgen trods det noget uklare valgresultat i Storbritannien. Valget påvirker ikke ret mange danske aktier direkte - men medicoselskabet Coloplast kan dog blive undtagelsen.

Det vurderer Christian Thatje, der er senioraktiehandler i Sydbank.

»Det vil især være pundet, man vil fokusere på i dag - og det kan ramme et selskab som Coloplast, der er eksponeret mod Storbritannien,« siger han til Ritzau Finans.

Fredag morgen ved 9-tiden er pundet drattet med næsten 2,2 pct. over for dollar og koster 1,2675 dollar.

545412415.jpg

»Det er klart, at det britiske valg og valgresultatet skaber noget usikkerhed - og usikkerhed er noget af det værste, investorerne ved. Det vil dog komme til at ramme det britiske aktiemarked mest og de øvrige markeder mindre. De amerikanske aktiefutures ligger i små plusser allerede nu - og nu ser investorerne frem mod søndagens franske valg og rentemødet i Federal Reserve i næste uge,« siger Christian Thatje.

En aktie i Coloplast stiger med 0,9 pct. til 578,50 kr. Også smykkeselskabet Pandora er eksponeret mod pund, og aktien stiger med 0,9 pct. til 630,50 kr.

Samlet stiger C20 Cap-indekset med 0,7 pct. til 1164,91 efter et fald på 0,4 pct. torsdag. Og hele indekset ligger i plus efter 10 minutters handel.

273602777.jpg

RATETAL OG OLIEPRIS

Fredag er det dagen for ratetal fra Shanghai Shipping Exchange. Og det kan påvirke retningen på aktiekursen i A.P. Møller-Mærsk, hvor B-aktien starter handelssessionen fredag ud med at stige med 0,3 pct. til 12.490 kr. Sidste fredag viste spotraterne på den toneangivende rute fra Asien til Nordeuropa sig at være faldet med 4,5 pct. til 933 dollar per teu. For indeværende uge falder det samlede indeks 2,6 pct.

Også olieprisen kan spille ind i forhold til Mærsk. Prisen på en tønde af det sorte guld er faldet en del tilbage på det seneste. Og en tønde af den europæiske Brent-olie koster fredag morgen 47,82 dollar mod 47,95 dollar torsdag eftermiddag.

Og så kan selskaber som Novo Nordisk, der stiger med 0,9 pct. til 285 kr., og Zealand Pharma, der ligger uændret i 119 kr., få ekstra opmærksomhed de kommende dage, som følge af den store årlige amerikanske diabeteskonference, der løber af stablen 9.-13. juni i San Diego, Californien.

FARVEL TIL WDH OG NETS

Fredag bliver indledningen til et farvel til eliteindekset for William Demant og Nets, der henholdsvis stiger med 0,4 pct. 173,40 kr. og falder med 0,2 pct. til 126,40 kr., og et velkommen tilbage til storbanken Nordea, der lægger 0,4 pct. til kursen på 85 kr., og ingeniørkoncernen FLSmidth, der stiger med 0,9 pct. til 404,20 kr.

Det oplyser Nasdaq OMX. Ændringerne i C20 Cap-indekset træder i kraft mandag den 20. juni.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen