Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Zealand Pharma og NNIT tager fokus i grønt marked

NNIT
NNIT A/S Østmarken. Foto:

Der er lagt op til en positiv åbning på det danske aktiemarked onsdag morgen, hvor der vil være fokus på regnskabsaktuelle NNIT og biotekselskabet Zealand Pharma, som kan være stødt på problemer i USA.

Det amerikanske aktiemarked steg med knap 0,5 pct., efter at den danske fondsbørs lukkede tirsdag, og der var lukkerekord i både S&P 500-indekset og Nasdaq oven på en stribe pæne regnskaber fra blandt andet Yahoo og Dupont.

Onsdag morgen er der fortsat fremgang, da futures stiger 0,1-0,2 pct., mens der er grønt på alle de store aktiemarkeder i Asien. Dermed er der udsigt til en vending i C20 Cap-indekset, som tirsdag faldt 0,1 pct. til 1028,37.

Inden åbningen af aktiemarkedet vil it-selskabet NNIT offentliggøre regnskab for 2016, men det vil formentlig være forventningerne til 2017, som investorerne har mest opmærksomhed rettet mod.

NNIT blev børsnoteret i starten af 2015, og siden er aktien steget 55,2 pct. til onsdagens slutkurs på 194 kr.

I en anden afdeling er Zealand Pharma i fare for at miste indtjening på det amerikanske marked, skriver Børsen.

Det skyldes, at partneren Sanofi, som det danske selskab samarbejder med om diabetesmidlet Soliqua, giver rabatkuponer til patienter for at holde dem inde i folden, efter at Sanofi er røget ud af to store aftaler hos amerikanske indkøbsorganisationer.

Nordea-analytikeren Michael Novod skriver i en analyse, at Zealand Pharma kan risikere slet ikke at modtage indtægter fra salget, hvis Sanofi forærer diabetesmidlet væk.

Samtidig hersker der tvivl om, hvorvidt Zealand Pharma skal være med til at betale en del af rabatkuponerne. Zealand Pharma-aktien lukkede tirsdag i 122,50 kr. og er i år steget 15 pct.

I C20 har Mærsk været under luppen hos den schweiziske storbank Credit Suisse, som har løftet kursmålet med 3 pct. til 12.899 kr. og gentaget sin købsanbefaling.

Banken har opjusteret sine forventninger til indtjeningen i 2017-2018, fordi den venter en fremgang i raterne på 6 pct. i fragtraterne, hvilket vil komme rederiet Maersk Line til gode. Mærsk-aktien lukkede tirsdag i 11.480 kr.

Billede

Der kan også komme fokus på Nordea, da banken ifølge analysehuset Voxmeter mistede 40.000 kunder i Danmark sidste år, skriver Finans.

Nordea bekræfter tendensen, men kan ikke genkende tallet. Aktien lukkede tirsdag i 81 kr. og er i år oppe med 3 pct.

Blandt de mindre selskaber på fondsbørsen har dansk-franske Onxeo meddelt, at det har rekrutteret patienter til et vigtigt fase 3-studie med kræftmidlet Livatag.

De første resultater er efter planen klar i midten af 2017. Onxeo-aktien lukkede tirsdag i 19,80 kr. og er oppe med 6,7 pct. i år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen