Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: William går til tops på stærkt regnskab

demant holding
William Demant nåede i andet halvår et driftsresultat på 1102 mio. kr., hvilket var langt over analytikernes forventninger ifølge Ritzau Estimates på 1008 mio. kr. For 2017 venter William Demant at levere et driftsresultat (EBIT) på 2,2-2,5 mia. kr. Foto:

Regnskabsaktuelle William Demant og ISS er torsdag strøget til tops på et sæt solide resultater, mens Genmab er bakket lidt i kølvandet af sit årsregnskab.

Overordnet følger det danske eliteindeks C20 Cap en svagt positiv tendens på de store europæiske børser og stiger med 0,2 pct. til 1081,30.

Det sker med William Demant helt i front efter en stigning på 9 pct. til 146,90 kr. Selskabet er kommet stærkt ud af 2016 og er også kommet med en opløftende prognose for 2017.

»William Demant har haft en god afslutning på 2016. Specielt på indtjeningssiden ser det lidt stærkere ud, og prognosen for 2017 er også den til pæne side,« siger senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

WDH-topchef stopper efter 25 år i selskabet William Demant topc

William Demant nåede i andet halvår et driftsresultat på 1102 mio. kr., hvilket var langt over analytikernes forventninger ifølge Ritzau Estimates på 1008 mio. kr. For 2017 venter William Demant at levere et driftsresultat (EBIT) på 2,2-2,5 mia. kr.

Høreapparatkoncernen tager desuden en del overskrifter, da selskabet sideløbende med regnskabet har meddelt, at selskabets topchef siden 1998, Niels Jacobsen, stopper med virkning fra 1. april. Ny topchef bliver Søren Nielsen, der hidtil har haft titel af driftsdirektør og viceadministrerende direktør.

GENMABS FORVENTNINGER ER AFDÆMPEDE

Mens William overrasker positivt, så er Genmabs prognose mere afdæmpet sammenlignet med analytikerforventningerne.

I 2017 venter Genmab, at selskabets amerikanske partner - det Johnson & Johnson-ejede Janssen - vil sælge for 1100-1300 mio. dollar af kræftmidlet Darzalex - omkring en fordobling i forhold til 2016. Dermed står Genmab, der får procenter eller såkaldte royalties af Janssens salg, til at modtage 930-1100 mio. kr. i 2017 fra Darzalex-salget. Det er under analytikernes forventninger om royalties på 1168 mio. kr. ifølge Bloomberg News.

Søren

Efter adskillige opjusteringer sidste år tages der dog alligevel godt imod meldingen i Sydbank.

»Det er opløftende at se Genmab turde melde relativt optimistisk ud i forhold til markedssalget af Darzalex i 2017. Det afspejler, at man forventer, at salget vil stige tiltagende hen over månederne gennem året,« siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Genmab-aktien er åbnet med pil nedad - 1,3 pct. lavere til 1396 kr.

Verdens bedste aktie er dansk

ISS SLUTTER GODT AF

For ISS blev det til en ganske god afslutning på 2016, mens 2017-forventningerne modsat virker lidt forsigtige og tager højde for, at væksten kan bremse ganske meget op i år.

ISS-aktien stiger dog 2,5 pct. til 262,60 kr.

»Vi har to modsatrettede tendenser, men skal jeg skyde på en retning, så tror, at aktien skal lidt op, fordi fjerde kvartal viste det vækstmomentum, det gjorde. Det, tror jeg, overdøver de lidt forsigtige forventninger,« siger analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

ISS kom ud af 2016 med et driftsoverskud EBIT på 4566 mio. kr. mod ventet 4528 mio. kr. blandt analytikere ifølge Ritzau Estimates. Den organiske vækst blev 3,4 pct. mod ventet 3,1 pct.

Novo Nordisk

I 2017 spår ISS en organisk vækst på 1,5-3,5 pct. og spiller dermed noget mere afdæmpet ud end analytikernes forventning om en vækst på 3 pct.

»Jeg er ikke i tvivl om, at ISS vil nævne brexit som en af årsagerne til, at det venter, at året vil starte forsigtigt ud.«

»Men det bliver ret væsentligt for aktiens retning, hvor ledelsen i løbet af dagen indikerer, at den ser væksten lande, og hvad der kan trække den helt ned i 1,5 pct. Hvis det udelukkende er brexit-frygt, så tror jeg ikke, at markedet kommer til at ændre sine estimater,« siger Michael Friis Jørgensen.

UDBYTTE GÅR FRA

Helt i bunden af C20 Cap falder Novozymes 2,1 pct. til 267,90 kr. Faldet skyldes dog hovedsageligt, at der torsdag fragår udbytte på 4 kr. per aktie. Der fragår også udbytte i Ringkjøbing Landbobank på 36 kr. per aktie, men aktien falder bare 19 kr. - eller 1,3 pct. - til 1496 kr.

1

Regnskaber fra Vestjysk Bank og Salling Bank har ikke formået at rykke aktierne. Salling ligger uændret i 381,50 kr., og Vestjysk Bank ligger også bomstille i 16,80 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen