Del : SMS

Aktier: Weekenden gav ingen kur mod investorudsalg

Investeringslysten ser umiddelbart ikke ud til at være vokset, siden handlerne gik på weekend fredag. Mandag ligger de europæiske futures i minus og med fornyet uro i Ukraine samt negative futures for de amerikanske indeks ser det dermed ud til, at markedet vil falde fra start.

Artiklen fortsætter under annoncen

Futures for britiske FTSE100 ligger i minus på omkring 0,6 pct., mens futures for de amerikanske indeks ligger i minusser på omkring 0,2 pct.

Ud over den generelle retræte, der i sidste uge tog ved markederne efter lang tids kontinuerlig optur, er der igen fokus på Ukraine, hvor der er uro i en stribe østlige regioner. Her ser spillet fra Krim ud til at gentage sig med besættelser af regeringsbygninger af separatister, der vil løsrive dele af Ukraine for at gøre dem til en del af Rusland.

Den ukrainske præsident vil sætte hæren ind, den vestlige verden varsler yderligere sanktioner, og frygten for en reel borgerkrig i landet, der er splittet mellem Rusland og Europa, er genopblusset.

- Den seneste udvikling i konflikten i Ukraine, der har fået både EU og FN til at indkalde til krisemøde, er dårligt nyt for verdensøkonomien og dermed finansmarkederne. Det kan betyde nye sanktioner overfor Rusland og i værste fald føre til eskalering af konflikten, der vil ramme både energiforsyningen i Europa og ikke mindst risikovilligheden blandt investorerne, skriver Nordeas seniorstrateg Henrik Drusebjerg i en kommentar.

Selskabsspecifikt er der i C20 fokus på blandt andre Vestas og Pandora, der begge har fået roser fra internationale storbanker. Vestas har fået løftet kursmålet hos ABG Sundal Collier til 300 kr. fra tidligere 210 kr. Pandora har fået hævet sit kursmål til 425 kr. mod tidligere 380 kr. hos JPMorgan Chase.

Transportkoncernen DSV kan ligeledes få ekstra opmærksomhed mandag morgen, da den schweiziske konkurrent Kuehne+Nagel har leveret regnskab. Schweizerne omsatte i første kvartal for 4,13 mia. sfr., hvor der ifølge Bloomberg News var ventet 5,22 mia. sfr. Driftsindtjeningen (EBIT) landede på 190 mio. sfr. mod ventet 192 mio. sfr.

På bundlinjen blev overskuddet dog 150 mio. sfr. - et stykke over analytikernes forventningerne om et plus på 134 mio. sfr.

Kuehne+Nagels største division, Seafreight, oplevede et driftsoverskud, der faldt til 92 mio. sfr. mod 96 mio. sfr. i samme kvartal året før. Luftfragtsdivisionen havde på den post fremgang, så overskuddet af driften steg til 62 mio. sfr. mod 53 mio. sfr. i første kvartal 2013. Overland-divisionen, som er modstykket til DSV's Road-segment, fik et driftsoverskud på 3 mio. sfr. mod et minus på 9 mio. sfr. i samme periode sidste år.

Carlsberg får opmærksomhed i medierne mandag, hvor Børsen skriver, at bryggeren kan spare 1 mia. kr. om året, hvor man udnytter sin overkapacitet i Østeuropa til at producere til det vesteuropæiske marked, hvor produktionsomkostningerne er markant højere.

Samtidig er Carlsberg ganske eksponerede over for krisen i Østeuropa, hvor bryggeren har betydelige aktiviteter i både Ukraine og Rusland.

Bang & Olufsen, der fredag faldt 13 pct. til 57 kr. oven på planer om en kapitalrejsning og et skævt regnskab, kan komme yderligere under lup mandag.

Ud over det dårlige regnskab er det kommet frem, at flere var vidende om de ellers fortrolige planer om at rejse kapital, skriver Berlingske Business. Er der handlet aktier på den konto, vil det være lovstridigt. En manglende evne til at holde den slags forhandlinger hemmelige er samtidig ikke noget, der øget investortilliden.

Bang & Olufsen har dog fået en bittersød nyhed mandag, hvor Nordea har hævet sin anbefaling på aktien. Den er hævet fra "stærkt salg" til "salg" oven på det voldsomme fald fredag. Anbefalingen blev sænket til "stærkt salg" den 8. april netop op til regnskabet.

Jyske Bank har også fundet vej til erhvervspressens sider mandag morgen, da Jyllands-Posten kan fortælle, at banken er ved at blive ramt af et nyt gruppesøgsmål omkring tabene på en fond, der til kunderne blev solgt som havende lav risiko. Jyske Bank har allerede måttet punge et trecifret beløb ud til de ramte kunder, men nu kan mere altså være på vej.


Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere