Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Wall Street er også i bakgear

FILES-US-BANKING-PAY
ARKIVFOTO. Foto:

Aktierne på Wall Street præsterer flere fald end stigninger i den tidlige handel tirsdag - ligesom det har været tilfældet i både Asien og Europa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er blandt andet dårlig stemning fra Japan, hvor landets centralbank undlod at komme med ny stimulus samt bekymring over den faldende oliepris, der er med til at holde aktiehumøret nede. Skuffende tal for det amerikanske detailsalg tirsdag eftermiddag har heller ikke hjulpet optimismen på vej.

De toneangivende indeks i USA - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - falder med 0,4 til 0,6 pct. efter godt ti minutters handel.

Investorerne fik en time før børsåbning en lille håndfuld amerikanske nøgletal at tage stilling til, men den bød primært på dårligt nyt, især for detailsalget.

Butikkernes salg faldt i februar med 0,1 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede et fald på 0,2 pct. i forhold til januar. Dog blev januartallene revideret fra en fremgang på 0,2 pct. mod december til et fald på 0,4 pct., og sammenligningstallet er altså tilsyneladende lavere end tidligere oplyst.

Så hjalp det ikke, at Empire Manufacturing-indekset over erhvervsaktiviteten i New York-området samtidig tog et overraskende spring fremad i marts' opgørelse, mens producentpriserne i februar udviklede sig som ventet.

Blandt enkeltaktierne er det canadiske medicinalfirma Valeant dagens store taber efter en nedjustering i forbindelse med årsregnskabet tidligere tirsdag.

Valeant har sænket sin indtjeningsprognose for 2016 markant til et spænd på 9,50 til 10,50 dollar per aktie mod tidligere 13,25 til 13,75 dollar per aktie. Omsætningsprognosen er også rykket et stort skridt i den kedelige retning.

Det skyldes ifølge selskabet selv, at det endnu ikke har lagt de udfordringer bag sig, som selskabet har stået over for i de seneste måneder. Valeant kom sidste år i pressens og investorernes søgelys på grund af sit samarbejde med internetapoteket Philidor, der blandt andet blev beskyldt for at have ændret koder på nogle recepter, så det så ud som om, at læger og patienter ønskede Valeants lægemidler, frem for billigere kopimedicin.

Valeant har afvist, at det har gjort noget forkert i samarbejdet med Philidor, men nedsatte efterfølgende en regnskabskomité for at se på sagen. Undersøgelsen førte i februar til justeringer af regnskabstal for 2014 og 2015.

Aktien falder hele 26 pct. fra børsåbning til 50,90 dollar - tilbage i sommeren 2015 kostede aktien ellers over 250 dollar.

Tirsdagens eneste andet storregnskab kommer fra Oracle, men det afleveres først efter børsåbning. Onsdag er Fedex på banen med sine seneste kvartalstal.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere