Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Vestas og William Demant sparkede C20 i plus

Vestas
Foto:

Pæne stigninger til Vestas, William Demant og FLSmidth var onsdag med til at sikre et samlet plus på det danske aktiemarked, der blev trukket op af en amerikansk centralbank, som ikke har travlt med at stramme pengepolitikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Resultatet blev en stigning på 1,3 pct. til 1003,88 for C20 Cap-indekset, der dermed tog revanche efter en tam tirsdag.

Fremgangen var ifølge Kim Sejdelin, aktiehandler i Jyske Bank, især inspireret af en tale tirsdag aften fra Janet Yellen, som er chef for den amerikanske centralbank.

- Det vigtige at tage med er, at banken skynder sig langsomt med renteforhøjelser. Det kan markedet godt lide, og man kan sige, at hun er en ven af aktiemarkedet, siger Kim Sejdelin.

- Den amerikanske økonomi er meget vigtig, hvis man ser på verdensplan, så det er meget vigtigt, at økonomien kommer i omdrejninger. Derfor er det positivt, at Yellen har ikke travlt med at hæve renten og er klar til at vente på, at økonomien kommer helt op i gear, siger han.

VESTAS TRAK FOKUS

Blandt de store danske selskaber var der især fremgang til Vestas, som ellers var i fokus med en negativ overskrift onsdag.

Børsen skrev, at tyske skattemyndigheder har ransaget vindmølleproducentens kontorer i Tyskland, da man mistænker selskabet for skatteunddragelse, hvilket er blevet afvist af Vestas selv.

På aktiemarkedet gav det dog ikke anledning til uro for Vestas, der desuden holdt generalforsamling onsdag, hvor bestyrelsesformand Bert Nordberg fremhævede en stærk udvikling i 2015 med en rekordhøj omsætning, ordreindgang og indtjening.

Aktien steg 2,6 pct. til 470,20 kr. og fik i toppen af C20 selskab af William Demant og FLSmidth, hvor der ikke var konkrete nyheder fremme om selskaberne. WDH-aktien steg 2,8 pct. til 654,50 kr., mens FLSmidth-aktien lukkede 2,8 pct. højere i 278,50 kr.

NOVO TOG BUNDEN

I den anden ende af C20-indekset sluttede medicinalgiganten Novo Nordisk, hvilket Kim Sejdelin fra Jyske Bank kalder bemærkelsesværdigt. Novo-aktien lukkede i 358 kr. efter et fald på 0,4 pct.

- Det plejer at være en aktie, der trækker det danske indeks i mange sammenhænge. Nogle investorer er måske blevet skeptiske over for, om Novo kan fortsætte med at være dominerende.

- Der kan være spekulationer om, hvad en ny præsident i USA kan gøre i forhold til prissætningen af præparaterne, og der er også nye midler på vej, som kan presse selskabet, siger Kim Sejdelin.

STORE KURSHOP UDEN FOR C20

For at finde de lidt større bevægelser skulle man uden for C20. Biotekselskabet Exiqon er på vej på hollandske hænder, da kollegaen Qiagen - der er 45 gange så stor som Exiqon - vil købe hele baduljen for 683 mio. kr. svarende til 18 kr. per aktie.

Det danske selskabs bestyrelse anbefaler aktionærerne at sige ja, og på aktiemarkedet var reaktion klar, da aktien steg 37,8 pct. til 17,50 kr.

Fremgang var der også til Arkil, som oven på et 2015 præget af store nedskrivninger, er optimistiske for 2016, hvor man forventer bedre resultater. Arkil-aktien steg 4,7 pct. til 1100 kr.

Der var også en mindre stigning til Flügger-aktien, efter at malerkoncernen i tredje kvartal kunne melde om stigende salg efter et 2015 præget af store it-problemer. Aktien steg 1,2 pct. til 353 kr.

Derimod blev regnskabet fra plastkoncernen SP Group modtaget mere afdæmpet. Trods en forbedring på 50 pct. på driftsoverskuddet i 2015, der steg til 90,8 mio. kr., og udsigt til yderligere fremgang i 2016 så sluttede aktien uændret i 365 kr.

ATLANTIC BORER SIG NED

Så var kursreaktionen markant kraftigere for olieselskabet Atlantic Petroleum. Et svært 2015 præget af en lav oliepris har betydet store nedskrivninger for selskabet, og det gav et minus på hele 424,2 mio. kr. sidste år.

Underskuddet har resulteret i en negativ egenkapital, som ledelsen nu forsøger at reparere på. Før påske indgik det færøske selskab en aftale med et britisk selskab, men det er højst usikkert, om der bliver noget tilbage til aktionærerne.

På aktiemarkedet betød onsdagens nyheder et minus på 25,5 pct. til 11,10 kr. for aktien, som dog fortsat er oppe med 77,6 pct. for året.

Medicinalselskabet Lundbeck, der tirsdag fik en begmand af de amerikanske sundhedsmyndigheder, som ikke ville udvide den såkaldte indlægsseddel for depressionsmidlet Brintellix, fortsatte nedturen onsdag.

Danske Bank sænkede anbefalingen af aktien til "sælg" fra "hold". Aktien faldt 3,8 pct. til 221,30, hvilket fulgte tirsdagens drop på 7,3 pct. kr.

/ritzau/FINANS

 

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere