Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Vestas og Pandora lyser op i C20

De danske aktier viser overordnet set en positiv udvikling onsdag middag, hvor specielt Vestas udemærker sig efter annonceringen af en ny stor ordre til det amerikanske marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

C20-indekset ligger ved 11.30-tiden 0,8 pct. højere i 651,82 efter et fald på 0,7 pct. tirsdag. Indekset er i årets løb steget 25 pct. og toppede 2. december i 666,31 målt på slutniveau.

Også de øvrige børser i Europa viser onsdag gode takter, om end der spores en underliggende spænding i markedet op til resultatet af rentemødet i den amerikanske centralbank kl. 20 onsdag aften.

Vestas stjal fra morgenstunden fokus med offentliggørelsen af en kæmpeordre i USA på 350 megawatt (MW) med mulighed for yderligere 636 MW. Ordregiver er Enel Green Power og omfatter 175 møller på hver 2 MW til levering i 2014 og 2015. Flere ordrer kan vente på Vestas i USA rundt om hjørnet, vurderer analytiker.

- Vi har fortsat kig på flere potentielle Vestas-ordrer i USA, og vi udelukker bestemt ikke, at Vestas kan offentliggøre flere ordrer til USA inden årets udgang, skriver aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar.

Vestas, der desuden har offentliggjort en ordre i Frankrig på 51 MW, og i år nu har indkasseret faste ordrer på 4491 MW, stiger 4,4 pct. til 151,5 kr.

Pandora viser ligeledes gode takter, efter at Nordea Markets har haft kontakt til en række af smykkeproducentens forhandlere og konkluderer, at julesalget kører på skinner.

- Den nyeste kollektion, Essence, tager til i popularitet, hvilket ikke bare lover godt for julesalget, men også for udsigterne for 2014. Indtrykket fra forhandlerne er så positivt, at kursmålet bliver løftet fra 300 kr. til 325 kr. Pandora-aktien har haft en stærk udvikling i 2013, og i vores optik tyder alt på, at Pandora også vil stråle i 2014, skriver Nordea i en kommentar.

Smykkekædens aktie stiger 2,4 pct. til 296,1 kr.

Glaxosmithkline og Genmabs ansøgning om brug af lægemidlet Arzerra til leukæmi-patienter, der ikke tidligere har modtaget behandling, er blevet stemplet som prioriteret af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Arzerra er allerede godkendt i USA, men kun til patienter, der allerede har modtaget behandling, og den supplerende ansøgnings behandlingstid kan være reduceret med nogle måneder med det såkaldte Priority Review-stempel.

Genmab-aktien stiger 1,4 pct. i 217,9 kr.

Et nyt holdingselskab under A.P. Møller-fonden skal styrke det aktive ejerskab af den samlede Mærsk-koncern og kan lette et salg af Dansk Supermarked og Mærsk-gruppens andel af Danske Bank på godt 20 pct., skriver dagbladet Børsen. Mærsks B-aktie stiger 1,1 pct. til 54.850 kr.

Blandt de mindre danske selskaber har Nordic Shipholding fået sine aktionærers ord for, at selskabet må gennemføre den planlagte rekonstruktion, der udvander de nuværende ejere til kun at sidde tilbage med en tiendedel af det gældsplagede rederi. Den efterhånden hårdt prøvede aktie dykkede tirsdag 10,5 pct. - og falder onsdag yderligere 5 pct. til 0,57 kr.

TKDevelopment fastholder i sit regnskab for de første ni måneder af 2013/14 forventningerne til hele regnskabsåret - om et positivt resultat før skat af de fortsættende aktiviteter. Årets første ni måneder har givet et underskud før skat på 35,1 mio. kr. mod et underskud på 326,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Aktien stiger 1,6 pct. til 6,25 kr.

Det store spørgsmål i forhold til rentemødet i USA er nyt om, hvorvidt Federal Reserves månedlige opkøb af obligationer, der udgør 85 mia. dollar, vil fortsætte med uformindsket styrke eller blive reduceret.

Investorerne er splittede i spørgsmålet om timingen for en påbegyndende nedtrapning, men der lader dog til at være en smule konsensus om, at en nedtrapning vil vil foregå i små skridt med en nedsættelse på mellem 5 og 15 mia. dollar om måneden.

- Ifølge Bloomberg venter 34 pct. af økonomerne at nedtrapningen indledes nu, mens 26 pct. siger januar og de resterende 40 pct. tror på marts. Nordeas økonomer ser nu og januar som 50-50, skriver banken i sin morgenrapport.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere