Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Aktier: Vestas og Novozymes holder C20 på rekordniveau

Vestas sætter rekord efter ordrerus på årets næstsidste dag
ARKIVFOTO Foto:

Vestas og Novozymes i toppen af C20 bidrager onsdag til det danske eliteaktieindeks' fortsatte flirt med lukkerekorden fra august 2015. Dengang sluttede C20 Cap i 1064,27, og onsdag middag ligger indekset faktisk lidt over i 1066,78 svarende til en stigning på 1,3 pct. i forhold til tirsdagens lukkeniveau.

Dermed følger indekset de europæiske kolleger, der også rider på en grøn bølge og samlet set stiger 1,0 pct. målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

»Det ser fornuftigt ud både i Europa og i Danmark efter en periode med noget nervøsitet i alle aktivklasser på baggrund af udmeldinger fra USA,« konstaterer aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen, som ser en tendens til stabilisering også i rente- og valutamarkedet.

RG

OPJUSTERINGER AF ANBEFALINGER

Fra de store danske selskaber begrænser formiddagens selskabsspecifikke nyheder sig til positive analytikerbetragtninger om Vestas og Novozymes, der stiger henholdsvis 3,5 pct. til 498,50 kr. og 3,1 pct. til 276,50 kr.

Britiske Barclays hæver anbefalingen af Vestas-aktien til "overvægt" fra tidligere "ligevægt", og kursmålet er løftet til 650 kr. fra 510 kr.

Coloplast

Schweiziske Credit Suisse har løftet sin anbefaling af aktien i Novozymes til "outperform" fra "underperform", mens kursmålet er løftet til 300 kr. fra 239 kr.

På eliteindeksets tredjeplads ligger Genmab med et løft på 2,7 pct. til 1364 kr. og dermed i position til at passere den blot to dage gamle lukkerekord i 1333 kr.

KLAR TIL COLOPLAST

»Det er stilhed før den rigtige start på regnskabssæsonen i morgen med regnskaber fra Danske Bank og Novo Nordisk,« bemærker Otto Friedrichsen og tilføjer, at der allerede ved middagstid onsdag kommer regnskab første kvartal af Coloplasts skæve regnskabsår.

Her venter analytikerne ifølge Ritzau Estimates en organisk vækst på 5,4 pct. og der vil være fokus på, om selskabet vil være i stand til at fastholde forventningerne til den organiske vækst på 7-8 pct. for hele 2016/17. Coloplast har dog selv varslet en lidt træg start.

aMBU ceo

Op til regnskabet har Coloplast placeret sig tæt på bunden af C20 Cap med et fald på 0,2 pct. til 493,80 kr.

Mærsk-aktierne klarer sig pænt i onsdagens aktiehandel med en stigning på 1,7 pct. til 11.690 kr. for B-aktien. Forklaringen er de stabile oliepriser, mener Otto Friedrichsen.

Uden for eliteindekset er der lidt mere nyhedsnæring til markedet.

AMBU OG SAS RYKKER

Ambu, der ligesom Coloplast producerer udstyr og hjælpemidler til sundhedssektoren har fra morgenstunden fornøjet regnskab og opjustering. Ambu venter nu en organisk vækst på 9-11 pct. mod tidligere 8-10 pct. Forventningerne til de frie pengestrømme opjusteres til omkring 200 mio. kr. fra tidligere 175 mio. kr. Aktien stiger 6,5 pct. til 313,60 kr.

SAS har bekræftet planerne om oprettelse af nye baser får "en håndfuld" fly i London og i Spanien. Det er nødvendigt for at klare sig i konkurrence, siger topchefen Rickard Gustafson til Ritzau Finans. Formålet er omkostningsbesparelser, men Gustafson vil ikke sætte tal på de mulige besparelser.

Planen belønnes med et løft på 5,4 pct. til 11,80 kr. for SAS-aktien.

Nyt regeringsgrundlag præsenteres på Marienborg

DFDS-aktien stiger 0,6 pct. til 338,50 kr., efter at Danske Bank har løftet sit kursmål til 365 kr. fra 330 kr.

Omvendt falder aktien i Ringkjøbing Landbobank 1,1 pct. til 1485 kr., selvom svenske Handelsbanken har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "akkumuler" og skruet kursmålet op til 1850 kr. fra 1750 kr. Ændringerne kommer efter regnskabet for fjerde kvartal tirsdag, der ifølge Handelsbanken overordnet set var "bedre end ventet". Til gengæld har Jyske Bank sænket sin anbefaling af konkurrenten til "reducer" fra "køb" og skåret kursmålet ned til 1650 kr. fra 1700 kr.

Hos Carnegie har Schouw & Co fået løftet anbefalingen til "køb" fra "hold", mens kursmålet er hævet til 608 kr. fra 470 kr. Det giver anledning til en stigning på 0,7 pct. til 523 kr. for en aktie i det aarhusianske konglomerat.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen