Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Aktier: Vestas og Mærsk trækker i hver sin retning i C20

To af de store regnskabsaktuelle selskaber udgør onsdag middag modpolerne i det danske eliteaktieindeks. Bedst går det for Vestas-aktien, der bliver løftet med 2,3 pct. til 502,50 kr.

Modsat ligger A.P. Møller-Mærsk-aktierne tungt i bunden med et fald på 4,7 pct. til 11.090 kr. i B-aktiens tilfælde efter et regnskab, der var skæmmet af store nedskrivninger.

Onsdag er store regnskabsdag, hvor der blandt selskaberne i C20 Cap også er kommet tal fra Lundbeck og Carlsberg. Ingen af de to selskaber har formået at overbevise investorerne, og facit for det samlede C20 Cap er onsdag middag et dyk på 0,3 pct. til 1052,55.

VESTAS LEVERER VAREN

Inden åbningen leverede Vestas i sit regnskab for fjerde kvartal endnu en gang over forventningerne, da både driften og bundlinjen overgik analytikernes forventninger. Samtidig spiller vindmølleproducenten stærkt ud for 2017 med forventninger, der indikerer fortsat høj aktivitet.

- Jeg synes, det ser solidt ud, det de leverer. Både når man kigger på fjerde kvartal, men også i forhold til den guidance, de giver for 2017. Også set i lyset af at de traditionelt er forsigtige i den guidance, de sætter, vurderer Janne Vincent Kjær, der er Vestas-analytiker hos Jyske Bank.

For 2017 venter Vestas en omsætning på 9,25-10,25 mia. euro og en overskudsgrad på 12-14 pct. før særlige poster. Endvidere venter Vestas at skabe positive frie pengestrømme i 2017 på minimum 700 mio. euro.

Analytikerne estimerede forud for regnskabet en omsætning for 2017 på 9,9 mia. euro, en overskudsgrad på 12,8 pct. samt frie pengestrømme på 507 mio. euro ifølge estimater fra Ritzau Estimates.

MÆRSK SKÆMMET AF NEDSKRIVNINGER

For Mærsk er historien vendt på hovedet. Konglomeratets regnskab for fjerde kvartal skuffede med nedskrivninger på 2,7 mia. dollar i Maersk Drilling og Supply Service. Heller ikke containerrederiet Maersk Line kunne følge med forventningerne, og det gør ondt i aktiekursen.

- Mærsk-aktien har klaret sig godt her på det seneste som følge af stigende fragtrater og oliepriser, og når man så ser det her regnskab, så har det ikke rigtig slået igennem, som man kunne have håbet, siger Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.

Mærsk leverede en omsætning på 8887 mio. dollar i fjerde kvartal, mens driftsresultatet (EBITDA) blev 1504 mio. dollar. På bundlinjen blev det til et markant underskud på 2677 mio. dollar efter de store nedskrivninger.

Til sammenligning havde analytikerne ventet et salg på 9416 mio. dollar, et EBITDA-resultat på 1897 mio. dollar samt et nettooverskud på 293 mio. dollar, viser estimater fra Ritzau Estimates.

LUNDBECKS FORVENTNINGER SKUFFER

Lundbeck s regnskab for fjerde kvartal 2016 markerede en stærk afslutning på året, og mens en række af de nyere lægemidler fra koncernen skuffede på salget, klarede flere af de mere modne produkter sig godt i fjerde kvartal. Til gengæld er Lundbecks forventninger til 2017 ikke helt så ambitiøs som analytikernes konsensusforventninger.

- Prognosen for 2017 er meget bredt formuleret, og så afspejler den usikkerhed, der trods alt er relateret til Lundbecks forretning. De produkter, der er løbet af patent eller vil løbe af patent i 2017, er svære at gisne om på grund af kopikonkurrence, siger senioranalytikeren og bemærker, at forventningerne også kan være et udtryk for forsigtighed.

Lundbeck-aktien falder med 4,6 pct. til 291 kr.

Hos Carlsberg kunne driften og bundlinjen ikke helt følge med forventningerne. Overskuddet før skat endte på 7249 mio. kr., mens der var ventet et overskud for hele 2016 på 7411 mio. Aktien falder med 2,6 pct. til 614,50 kr.

Uden for C20 er der også kommet regnskaber fra Matas og Nordjyske Bank.

Aktien i Matas handles uændret i 99 kr. efter et regnskab for tredje kvartal 2016/17, der bød på let fremgang på toplinjen og svag tilbagegang på bunden. Forventningerne til hele året blev fastholdt.

Regnskabet fra Nordjyske Bank viser en løftet bundlinje i 2016 trods et fald i indtægterne. Det skyldes lavere nedskrivninger på udlån til landbruget - en trend, der ventes at fortsætte i 2017 - og et fravær af udgifter til garantifonde.

Bankaktien stiger med 3,0 pct. til 122 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen