Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Vestas gik forrest i stigende C20

Vestas øgede onsdag afstanden ned til nærmeste forfølger til titlen som den mest stigende aktie på Københavns Fondsbørs i 2013.

Artiklen fortsætter under annoncen
Efter annonceringen af en ny stor ordre til det amerikanske marked blev selskabet belønnet af investorerne med en kursstigning på godt 5 pct.

Hovedparten af de øvrige aktier i C20 var ligeledes positivt stemt, og indekset lukkede 1,1 pct. højere i 653,52. Resten af Europa var også præget af stigninger op til den længe ventede annoncering af resultatet af rentemødet i USA efter dansk lukketid onsdag.

Vestas stjal fra morgenstunden fokus med offentliggørelsen af en ordre i USA på 350 megawatt (MW) med mulighed for yderligere 636 MW. Ordregiver er Enel Green Power, og aftalen omfatter 175 møller på hver 2 MW til levering i 2014 og 2015. Flere ordrer kan vente på Vestas i USA rundt om hjørnet, vurderer en analytiker.

- Vi har fortsat kig på flere potentielle Vestas-ordrer i USA, og vi udelukker bestemt ikke, at Vestas kan offentliggøre flere ordrer til USA inden årets udgang, skriver aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank i en kommentar.

Vestas, der desuden offentliggjorde en ordre i Frankrig på 51 MW, og i år nu har indkasseret faste ordrer på 4491 MW, steg 5,3 pct. til 153 kr. Dermed er aktien avanceret 380 pct. i år.

Mærsk-aktierne var ligeledes eftertragtede varer, efter at fonden bag Mærsk-selskaberne tirsdag lagde op til en modernisering af ejerstrukturen. Den nye struktur kan lette et salg af Dansk Supermarked og Mærsk-gruppens andel af Danske Bank på godt 20 pct., skrev Dagbladet Børsen. Mærsks B-aktie steg 2,0 pct. til 55.350 kr.

Pandora kunne samtidig notere et plus på 1,4 pct. til 293,1, efter at Nordea Markets har haft kontakt til en række af smykkeproducentens forhandlere og konkluderer, at julesalget kører på skinner.

- Den nyeste kollektion, Essence, tager til i popularitet, hvilket ikke bare lover godt for julesalget, men også for udsigterne for 2014. Indtrykket fra forhandlerne er så positivt, at kursmålet bliver løftet fra 300 kr. til 325 kr. Pandora-aktien har haft en stærk udvikling i 2013, og i vores optik tyder alt på, at Pandora også vil stråle i 2014, vurderer Nordea.

Glaxosmithkline og Genmabs ansøgning om brug af lægemidlet Arzerra til leukæmi-patienter, der ikke tidligere har modtaget behandling, er blevet stemplet som prioriteret af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Genmab-aktien steg 0,8 pct. til 216,7 kr.

TKDevelopment fastholdt i sit regnskab for de første ni måneder af 2013/14 forventningerne til hele regnskabsåret - om et positivt resultat før skat af de fortsættende aktiviteter. Årets første ni måneder har givet et underskud før skat på 35,1 mio. kr. mod et underskud på 326,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Aktien endte uændret i 6,15 kr.

Harboes Bryggeri kom ligeledes med regnskab, hvilket var for andet kvartal af 2013/14, og det viste et nettoresultat på 4,3 mio. kr. - en spids under niveauet på 4,7 mio. kr. i samme periode sidste år. Harboes, der fastholder forventningerne til hele året, steg 0,6 pct. til 79,5 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere