Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Vestas brager ind i 2014

Vestas fik flere ordrer på i alt 87, 8 MW på årets sidste dag
Foto:

De danske aktier trodsede torsdag pessimismen på børserne i resten af Europa og fik en god start på 2014. Det danske eliteindeks C20 Cap satte årets første rekord på årets første handelsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen
C20 Cap lukkede i et plus på 0,6 pct. i indeks 688,90 efter at have ligget relativt stabilt i det leje dagen igennem.

Den underliggende tendens var positiv fra morgenstunden efter gode nøgletal fra USA, der blev offentliggjort tirsdag, mens det danske marked holdt lukket for nytår. En højere forbrugertillid end ventet og stigende boligpriser fandt vej til handlernes skriveborde og blev priset ind i markedet fra morgenstunden.

Senere blev den behagelige baggrundsmusik dog skiftet ud med en mere dyster version på børserne rundt om i Europa. Indekserne CAC 40, DAX og FTSE 100 åbnede alle i plus, men endte i minus, mens det danske indeks holdt skansen. Selvom antallet af stigende og faldende danske aktier var nogenlunde ligeligt, var de positive udsving større end de negative, og tunge aktier som Novo Nordisk og Mærsk endte dagen i plus.

Vestas-aktien sparkede året i gang med endnu et stort hop. Vindmøllekoncernen gav investorerne en lind strøm af julegaver i december i form af nye ordrer, og efter mandagens børslukning blev en bestilling på 11,6 megawatt (MW) til et projekt i Sverige bekræftet.

De mange nye ordrer fik Sydbank til at løfte estimatet for vindmølleproducentens ordrer i 2013 til 6000 MW fra tidligere 5600 MW - en prognose, der blev hævet fra 5300 i slutningen af december. Omfanget af ikke-offentliggjorte ordrer er ukendt, men det vil blive fremlagt i regnskabet for 2013 den 4 . februar.

Aktien steg især i løbet af eftermiddagen og endte i plus 7,2 pct. i 171,70 kr., godt hjulpet på vej af amerikanske storbanker. Morgan Stanley og Citigroup endte som de største nettokøbere af aktien med henholdsvis 321.000 og 260.000 aktier.

Pandora-aktien fortsatte også tendensen efter et meget stærkt 2013. Aktien endte i plus 2,7 pct. i 302 kr.

Novo Nordisk-aktien startede det nye år med et kurshop på 1 pct. Aktien er torsdag blevet splittet i forholdet en til fem, og selskabet ser ud til at have haft held til at tiltrække flere investorer med den beslutning. Slutkursen før nytår var 994 kr. svarende til 198,80 kr. efter splittet, mens aktien torsdag endte med et prisskilt på 200,9 kr.

A.P. Møller- Mærsk fik løftet sin anbefaling hos Nordea til "køb" fra "hold". Analytikerne har desuden fastsat et nyt kursmål for aktien på 65.000 kr. mod tidligere 55.000 kr.

Derudover skrev shippingbladet Lloyd's List, at Mærsks bugser- og bjærgningsrederi, Svitzer Australia, har landet en samlet aftale med Wheatstone LNG Terminal til en værdi af 580 mio. dollar. Samtidig skrev avisen tirsdag, at 15 store VLCC-tankere fra Maersk Tankers snart ville blive solgt til belgiske Euronav.

Samlet medvirkede det til, at A.P. Møller - Mærsks B-aktie steg 0,9 pct. til 59.400 kr.

Uden for C20-kredsen har allergikoncernen ALK-Abelló oplyst, at den nye tyske regerings beslutning om at ophæve dele af prisreformen for medicinske produkter fra 2010 vil give allergikoncernens forventninger til 2014 et nøk i den rigtige retning. Selvom ALK vil præcisere forventningerne i årsregnskabet den 5. februar 2014, tager investorerne forskud på glæderne med en stigning i aktien på 3,4 pct. i 635 kr.

Blandt de mindre selskaber har Skako fået en ordre til en værdi af 10,6 mio. kr. om levering af udstyr til et russisk anlæg til betonblanding. Ordren har sendt aktien 8 pct. i vejret til 29,9 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere