Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Væk fra rekord i ventetiden

Så tæt på rekord og så alligevel ikke. Syv dagens optimistiske stigninger på det danske aktiemarked ser ud til at blive brudt torsdag, hvor C20 Cap-indekset over de danske eliteaktier ved middagstid ligger i 763,60 eller 0,2 pct. lavere end onsdagens lukkeniveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed fjerner indekset sig fra lukkerekorden i 771,79, som blev sat den 25 februar.

Men der er ingen grund til at fortolke et drama ind i dagens vending, mener senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk i en kommentar til aktiemarkedet i timerne før Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag eftermiddag holder rentemøde.

- Aktiemarkedet er lidt i venteposition frem til i eftermiddag, hvor vi får nogle udmeldinger fra ECB, som er lidt under pres for at gennemføre nogle nye lempelser af økonomien. Men vi venter nu, at de holder krudtet tørt, siger Martin Munk og fortsætter:

- Og hvis vi skal vente endnu længere, så er der meget fokus på den amerikanske jobrapport i morgen. Nu har vi i lang tid undskyldt svage tal med dårlige vejrforhold. men den går altså ikke længere nu. Nu skal vi se nogle fornuftige tal.

Alt i alt er torsdagens afventende aktiemarked efter Martin Munk opfattelse præget af småjusteringer og lidt profithjemtagning efter en god periode.

- Det er ikke dramatisk, fastslår Martin Munk.

Øverst i aktiemarkedet ligger Mærsk-aktierne med stigninger på 0,6 pct. til 63,000 kr. for A-aktien og 65.400 kr. for B-aktien. Og torsdag er sidste dag med så eksklusive priser for rederi- og olieaktien. Fredag tildeles aktionærerne fire gratis fondsaktier per aktie, og det reducerer - alt andet lige - kursen på en Mærsk-aktie med 80 pct.

- Det har jo ikke nogen værdiskabende betydning for selskabet. Men vi ved også godt, at det gør det muligt for flere aktøre at komme ind og handle Mærsk. Jeg tænker på pensioner og så videre, som kommer i spil. Der er et psykologiske element, som godt kan have en positiv effekt, vurderer Martik Munk.

Han antager, at det har medvirket til, at Mærsk-aktierne i den seneste uge har opført sig "relativt pænt".

- Vi kan jo senest tænke tilbage på Novo, der splittede til kurs 200. Vi kunne jo dårligt nok komme gennem kurs 1000, da den lå i det niveau. Men da de så splittede, så stormede aktien lige gennem 200. Så der er ingen tvivl om, at det har noget effekt det her, påpeger Martin Munk.

Mærsks kommende partner på containerfragt-området CMA CGM oplyser torsdag, at rederiet ikke har planer om at bestille nye skibe de næste tre år. Det skal først absorbere de skibe, der er i ordre, og se markedets reaktion på P3-samarbejdet med Maersk Line og MSC.

Carlsberg-aktien er også blandt dagens håndfuld plus-aktier med en stigning på 0,5 pct. til 548 kr.

Bryggerikoncernen oplyste torsdag, at den har købt aktiemajoriteten i det tjekkiske bryggeri Zatecky Pivovar, der har en årlig produktionskapacitet på 0,2 mio. hektoliter.

Uden for indekset ligger NKT med et fald på 1,2 pct. til 342,40 kr., men det er efter en stigning på 6,3 pct. onsdag, da EU ellers tildelte selskabet en kartelbøde på 4 mio. euro. Bøden var dog et lille beløb i forhold til nogle af de andre bøderamte kabelvirksomheder.

Alm. Brand kalder onsdagens stigning i NKT-aktien for paradoksal, også fordi selskabet blev forbigået som kabelleverandør til hjemmebanen ved Horns Rev, som i stedet har indgået leveranceaftaler med Prysmian og ABB.

Af generel interesse for aktiemarkedet, men af særlig relevans for NKT har Kina torsdag offentliggjorde en mini-stimuluspakke som reaktion på den senere tids opbremsning i den økonomiske aktivitet. Pakken har fokus især på jernbaneinvesteringer samt skattelettelser for små virksomheder. Nyheden kan opfattes som positiv for NKT, der fremstiller køreledninger til den kinesiske jernbaneudbygning.

Lundbeck får et lille skulderklap fra Deutsche Bank, der hæver sit kursmål for medicinalaktien til 180 kr. fra tidligere 175 kr. Men Handelsbanken lader sig ikke overbevise af aktiemarkedets tillid til Lundbeck-aktien over den seneste tid. Medicinalselskabet er steget fra kurs 132 til 168 på mindre end to måneder. Handelsbankens analytikere sænker sin anbefaling fra "reducér" til "sælg", omend kursmålet dog løftes til 133 kr. fra 113 kr.

Lundbeck-aktien falder 0,7 pct. til 166,40.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere