Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Aktier: Udsigt til grøn start - fokus på regnskaber fra peers

416888221.jpg
Foto:

Aktiestemningen er let til den positive side mandag morgen, men der er ikke udsigt til store udsving i et marked, der stadig er præget af sommerferien og derfor ikke ligefrem mættet med nyheder.

Fredag var også en forholdsvis stille dag med lav volumen, og herhjemme lukkede det danske C20 Cap-indeks 0,5 pct. højere til 1173,93. Det fulgte blandt andet efter en stigning til rekordkursen 414,40 kr. for transport- og logistikkoncernen DSV, som havde fået løftet anbefalingen af Credit Suisse til »outperform« fra »neutral«, mens kursmålet fik et løft til 472 kr. fra 331 kr.

Siden fredagens danske børslukning steg de amerikanske aktier en smule, og mandag har der også været en tendens til positiv stemning Asien, hvor markedet i Japan holder lukket grundet helligdag. Handlen med futures peger oveni en smule opad.

518903251.jpg

NYT FRA BRANCHEKOLLEGER

I denne uge går regnskabssæsonen op i gear. Det kan være med til at sætte mere liv i markedet. Mandag er der eksempelvis nyt fra nordiske selskaber som Telenor, Atlas Copco og Sandvik, der kan være interessante for deres danske branchekolleger.

For telekoncernen TDC kan det være værd at notere, at Telenor vinder kunder på det danske marked. Det norske selskab øgede kundetallet med 11.000 i andet kvartal til 1,8 mio., viser regnskabet, hvor Telenor også løftede sit driftsoverskud (EBITDA) til 234 mio. norske kr. i Danmark fra 136 mio. norske kr. for et år siden.

Fredag lukkede TDC, som kommer med sit eget regnskab for andet kvartal 10. august, 0,2 pct. højere til 37,73 kr.

Senere mandag vil FLSmidth, der fredag faldt 1,1 pct. til 410,30 kr., se mod Sverige, hvor Atlas Copco og Sandvik, der ligesom FLSmidth begge har aktiviteter i minesektoren, aflægger regnskaber og dermed giver indblik i branchens sundhedstilstand.

FLERE KURSMÅLSÆNDRINGER

Blandt de danske selskaber har der desuden været en række kursmålsændringer oven på fredagens børslukning.

GN Store Nord, der endte 0,7 pct. højere til 194,10 kr., har fået øget sit kursmål en anelse hos tyske Mainfirst til 171 kr. fra 164 kr., mens anbefalingen fortsat er underperform, viser data fra Bloomberg.

For branchekonkurrenten William Demant, som gik op med 1,0 pct. til 170,50 kr., er kursmålet øget til 174 kr. fra 124 kr. hos tyskerne, der fortsat siger neutral.

Endelig får Danske Bank, der steg 0,04 pct. til 257,40 kr., øget sit kursmål hos Berenberg til 210 kr. fra 150 kr. få dage før bankens halvårsregnskab. Analytikerne i det tyske finanshus siger dog fortsat sælg til den danske storbank.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen