Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Tunge Novo og Mærsk trak C20 til nyt fald

De danske aktier var for anden handelsdag i træk præget af nervøsitet og usikkerhed onsdag, hvor de faldende papirer havde overhånden.

Dermed kunne en løftet anbefaling til Dong Energy og et comeback til Pandora ikke sikre en samlet stigning til C20 Cap, der i stedet faldt med 0,4 pct. til 1161,38 - en anelse mere end i det øvrige Europa, hvor der også var stigninger det meste af dagen.

- Det er sammensætningen af vores indeks, der gør, at vi falder, mens der har været stigninger i Europa. Novo, som vejer tungt, falder en del. Mærsk ligger også i minus, og det er derfor, vi ligger lidt lavere, siger Mads Zink, der er chefhandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

- Bankerne, som er den gruppe, der stiger mest i Europa, vejer desuden tungere i de europæiske indeks end herhjemme, fortsætter han.

Novo Nordisk faldt 2 pct. til 281,90 kr. uden selskabsspecifikke nyheder som forklaring.

VENTER PÅ VIGTIGE BEGIVENHEDER

Den fortsatte forsigtighed onsdag hang også sammen med faldende oliepriser - og at der torsdag er valg til det britiske parlament, mens der også holdes rentemøde hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Begge dele er noget, der har potentiale til at rykke ved markedet.

Derudover er en høring af den tidligere FBI-chef James Comey i kalenderen. Han skal i Senatet redegøre for sagen, der omhandler, at præsident Donald Trump ifølge rygter måske har lagt hindringer i vejen for FBI's undersøgelser af mulige forbindelser mellem præsidentens valgkampagne og Rusland.

PANDORA KOM IGEN

I toppen af C20 Cap skinnede Pandora, der ellers har været under tungt pres gennem det meste af 2017, hvor blandt andet store udenlandske spillere har "shortet" aktien meget.

Onsdag steg smykkeaktien dog med 1,9 pct. til 637,50 kr., selv om der ikke var større bagvedliggende nyheder som forklaring.

- Pandora har været i modvind i lang tid, så når aktien begynder at stige, ser man ofte, at der er nogen, der skynder sig at komme med, siger Mads Zink.

Trods onsdagens plus er Pandora faldet med samlet 31 pct. i 2017.

Dong Energy blev løftet med 0,6 pct. til 298,20 kr., efter at britiske HSBC løftede sin anbefaling af den aktie til "køb" fra "reducer" og skruede kursmålet op til 330 kr. fra 230 kr.

Dermed sprang HSBC det neutrale trin i anbefalingstrappen over.

NETS OG MÆRSK UNDER PRES

Allernederst var betalingsselskabet Nets at finde. Aktien i selskabet faldt 2,8 pct. til 126,80 kr. uden åbenlyse forklaringer.

Samtidig var der fortsat fokus på A.P. Møller-Mærsk, der kæmper med havnestrejker i Spanien og vanskeligheder i forbindelse med de diplomatiske problemer omkring Qatar.

Saudi-Arabien og en række nabolandes boykot af Qatar giver nemlig bøvl for de rederier, der har fragt på vej til landet.

Globale containerrederier som Maersk Line, MSC, CMA CGM og OOCL - samt de mere lokale spillere som Qatars eget Milaha - er tvunget til at stoppe med at sende varer til og fra Qatar.

Nabolandene har afbrudt alle forbindelser til Qatar, fordi landet beskyldes for at støtte ekstremisme.

Derudover var de faldende oliepriser ikke just understøttende for Mærsk, hvis B-aktie faldt 0,8 pct. til 12.550 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen