Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Tryg holder fest i stigende C20 Cap

Tryg forbedrer bundlinjen med en tredjedel
Foto:

Forsikringsaktien Tryg står for fredag morgens største stigning blandt de 20 eliteaktier i C20 Cap.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjulpet på vej af et solidt regnskab torsdag og siden flere anbefalingsløft stiger aktien med 5,4 pct. i den tidlige handel.

Samlet set stiger C20 Cap 2,1 pct. til 968,48. Samtlige aktier ligger i positivt terræn.

Dermed følger Danmark tendensen fra både USA, Asien og det øvrige Europa, der torsdag fik medvind fra Den Europæiske Centralbak, da bankens chef, Mario Draghi, ikke afviste, at der kan være flere pengepolitiske lempelser på vej.

Den tyske DAX-indekset åbnede 1,8 pct. højere, og S&P-futures ligger i et plus på omkring 1 pct. fredag morgen. I Tokyo lukkede Nikkei-indekset hele 5,4 pct. højere.

- Det hele er kommet i forlængelse af Draghis udtalelser i går. Vi har fået lidt medvind efter meldingerne fra ECB. Der kommer sandsynligvis både rentesænkninger og obligationsopkøb i marts, lyder det fra Ole Kjær Jensen.

Blandt enkeltaktierne nyder både Tryg og Topdanmark godt af, at analytikerne hos Citi Research har hævet deres anbefaling for begge de store forsikringsselskaber, så de nu lyder på henholdsvis "køb" og "neutral", skriver Bloomberg News.

Tidligere havde Citi anbefalinger på henholdsvis "neutral" for Tryg og "sælg" for Topdanmarks aktie. Finanshuset Berenberg hæver også Tryg-anbefalingen til "køb" fra "hold".

Tryg-aktien steg torsdag 7,8 pct. efter årsregnskabet for 2014, hvor overskuddet var større end ventet, og stiger altså igen fredag.

Topdanmark-aktien ligger 3,1 pct. højere i 168 kr.

Investorerne kaster sig også over A.P. Møller-Mærsk aktierne. A-aktien stiger 3,1 pct. og ligger som nummer to i C20 Cap. B-aktien stiger med 3,0 pct. på en dag med stigende oliepriser. Berlingske skriver ellers, at Maersk Oil kan blive tvunget til at lukke oliefelter eller udskyde udvinding grundet de lave oliepriser.

TDC beskyldes i Jyllands-Posten af rivaliserende internetudbydere for at forhindre fri konkurrence på markedet for internetudbydere. Ikke desto mindre stiger aktien 1,7 pct.

Vestas kan komme i søgelyset, forbi den amerikanske konkurrent General Electric kommer med regnskab. I den forbindelse kan der komme nyt om deres vindforretning. Torsdag faldt Vestas-aktien 0,6 pct., blandt andet efter at Exane sænkede anbefalingen af aktien. Fredag stiger aktien 1,8 pct.

Schouw & Co. buldrer fortsat frem. Torsdag steg aktien 5,4 pct. til 343,50 kr. på en opjustering efter en stærk afslutning på 2015. Fredag vinder aktien yderligere 3,8 pct. Det er blandt andet i Chile og i Malaysia, at salget har været højere, samtidig med at valutaforhold og udviklingen i råvarepriser har været gunstige. Fredag morgen løfter Nordea sin anbefaling af Schouw-aktien til "køb" fra "hold".

Aktien i Ringkjøbing Landbobank hopper op med 1,5 pct. Banken har fået hævet anbefalingen af analytikerne hos Nordea til "køb" fra tidligere "hold". Kursmålet er uændret 1610 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere