Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Tilbagefaldet fortsatte

Efter endnu en nedtur på aktiemarkedet kunne de danske investorer torsdag se tilbage på en december, der ikke har været ligeså god som årets sidste måned plejer at være. En af de årsager, som eksperterne peger på, er en stigende forventning til, at centralbanken i USA snart reducerer de økonomiske stimuli.

Artiklen fortsætter under annoncen
C20 Cap-indekset lukkede torsdag 1,1 pct. lavere i niveau 649,11 efter kursfald i hele 18 ud af det danske eliteindeks' 20 aktier. Dermed kan faldet i C20 Cap for december indtil videre opgøres til 2,6 pct.

- Den negative stemning er taget lidt til hen over dagen, uden at jeg vil pege på nogen enkeltstående begivenheder, som har udløst det. Tendensen har været sivende i både Danmark og i Europa, og vi har på det seneste set optræk til tilbagefald på aktiemarkedet efter en lang periode med stabilitet, siger Martin Munk, aktiehandler i Jyske Bank, til Ritzau Finans og kigger tilbage på et rigtigt godt 2013.

Aktierne har nemlig gjort det flot med en stigning i C20 Cap på 25,1 pct. i år - et faktum, der kan have fået nogle investorer til at sikre deres afkast for indeværende år og begynde at se frem mod 2014.

- Det kan være sådan noget, der spiller ind. Desuden står vi foran et vigtigt rentemøde i USA onsdag den 18. december, som kommer i kølvandet af en stærk jobrapport, som gør, at markedet begynder at tænke på, hvornår tilbagetrækningen af de økonomiske stimulanser starter. Det er et tema nu, og det vil blive det i endnu højere grad i næste uge i takt med, at vi nærmer os rentemødet, fortsætter Martin Munk.

I toppen af C20 lukkede Tryg med en stigning på 1,5 pct. til 492,9 kr. - trukket op af en positiv analyse fra JPMorgan - der hævede sin anbefaling af forsikringsselskabets aktie til "neutral" fra "undervægt".

Hos Nordea betegner aktierådgiver Jesper Bamberger over for Ritzau Finans det som positivt, men også forventet, at Tryg onsdag iværksatte endnu et aktietilbagekøbsprogram, som bekræfter aktien som en "stabil udbyttehistorie." Nordea har anbefalingen "hold" af forsikringsaktien.

Imens faldt Pandora 2,0 pct. til 289 kr. i noget, som såvel Jyske Bank som Nordea betegner som profithjemtagning oven på en kursmæssig god periode. Så sent som onsdag steg Pandora 4 pct.

Vestjysk Banks aktie led også, efter at banken har måttet indrømme, at det går trægt med at sælge statens aktiepost på 67 pct. og løse de kapitalmæssige udfordringer. Banken har været i kontakt med flere potentielle aftagere af statens aktier eller dele af banken, men det har ikke ført noget med sig.

- Bestræbelserne på at undersøge mulighederne for et salg fortsættes. De modtagne tilbagemeldinger indikerer, at et eventuelt salg på nuværende tidspunkt vil skulle ske til væsentligt lavere værdier set i forhold til den bogførte værdi af bankens aktiver, skriver Vestjysk Bank i en meddelelse.

Aktionærerne kvitterede ved at sende banken 3,6 pct. lavere til kurs 9,50.

ALK-Abelló fik opmuntrende nyt før sit møde med de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, sent torsdag. Det danske selskabs franske konkurrent Stallergenes fik onsdag aften opbakning fra et ekspertpanel til en godkendelse af selskabets græsallergitablet i USA. Anbefalingen var enstemmig, og lægemiddelstyrelsen følger som regel eksperternes anbefalinger.

Torsdag er det ALK-Abelló og Mercks græsallergitablet Grastek, der skal diskuteres i et lignende ekspertpanel. ALK steg 1,5 pct. til 612 kr.

Hos Nordea regner man med, at ekspertpanelet bakker op om Grastek, men også at det er indregnet i aktiekursen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere