Del : SMS

Aktier: Tilbagefald mens vi venter på Fed

Efter mandagens markante stigninger, faldt de amerikansk aktier tilbage tirsdag. Investorerne afventede onsdagens afgørelser på det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, hvor en eventuel reduktion af de kvantitative lempelser står som hovedelement i analytikernes og økonomernes forventningsunivers.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det brede S&P 500-indeks sluttede 0,3 pct. lavere i 1781,00, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede med et minus på 0,1 pct., hvilket sendte indekset ned til 4023,68. Dow Jones Industrial Average lukkede med et fald på knap 0,1 pct. i 15.875,26.

Onsdag morgen handles futures på de tre amerikanske aktieindeks med stigninger på 0,1-0,2 pct. i Asien.

Onsdag aften dansk tid slutter den amerikanske centralbanks to dage lange pengepolitiske møde i Federal Open Market Committee, og beslutningen om, hvorvidt de 85 mia. dollar månedslige obligationskøb skal reduceres, bliver offentliggjort. De kvantitative lempelser har siden efteråret 2012 pumpet likviditet ud i den amerikanske økonomi, for at holde inflationen på et rimeligt niveau og holde renten lav. Konsensus blandt økonomerne er, at neddroslingen først vil blive indledt efter nytår, men godt en tredjedel af de adspurgte analytikere venter ifølge Bloomberg en nedtrapning allerede nu.

- Så godt som alle investorer afventer Federal Reserves beslutning, og der er så mange penge på spil, at markedet nu er temmeligt usikkert. Alle ved, at centralbanken kommer til at nedtrappe lempelserne før eller siden. Spørgsmålet er, om der er balance i investorernes positioner. For alle har positioneret sig i forhold til deres forventede resultat, så markedet kommer til at blive volatilt, siger investeringsstrateg Sam Wardwell fra Pioneer Investments i Boston til Bloomberg News.

Den seneste række af amerikanske nøgletal har vist en ganske solid fremgang, men det kommende magtskifte i Federal Reserve, hvor Janet Yellen ved udgangen af januar står til at overtage roret fra Ben Bernanke, kan få indflydelse på FOMC's beslutning.

Selskabsspecifikt overgik 3M, der producerer alt fra elektronik til tandretningsbøjler, analytikernes forventninger til indtjeningen i 2014. Samtidig øgede selskabet det kvartalsvise udbytte med 35 pct., og analytikerne kvitterede med en kursstigning på 2,9 pct.

Boeing annoncerede et aktietilbagekøb på 10 mia. dollar og meddelte, at den kvartalsvise dividende vil stige til 73 cent fra 48,5 cent. Aktien steg 0,9 pct.

Facebook nåede nye højder i tirsdagens marked. Det sociale netværk er på vej med videoreklamer på tjenesten, og det sendte aktien op til 54,86 dollar efter en stigning på 2 pct.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere