Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Tegn på Wall Street i håbets farve trods oliedyk

FILES-US-STOCKS-MARKETS-OPEN
Der kan være udsigt til, at de toneangivende børser i USA er lyst op af håbets farve, når der ringes ind til tirsdagens aktiehandel på Wall Street. Arkivfoto. Foto:

Der kan være udsigt til, at de toneangivende børser i USA er lyst op af håbets farve, når der ringes ind til tirsdagens aktiehandel på Wall Street.

Artiklen fortsætter under annoncen

Futures indikerer i hvert fald en positiv åbning på mellem 1,4 og 1,8 pct., efter at de amerikanske børser holdt lukket mandag grundet Presidents Day, hvor amerikanerne fejrer landets første præsident, George Washington. Spørgsmålet er dog, om indikationen i stigninger skyldes lukkedagen eller afsmitning fra de europæiske markeder, der er præget af et nyt dyk i olieprisen.

På Presidents Day steg olieprisen, idet markedet håbede på meldinger om en reduktion i produktionen af den klæbrige råvare fra et møde i Doha. Men tirsdag formiddag dansk tid stod det klart, at energiministrene fra Saudi-Arabien og Rusland på mødet blev enige om i stedet at fastfryse produktionen, så den forbliver på niveauet for januar.

OIL-INSURANCE/

Meldingen slettede for en stund nogle af de seneste tids olieprisstigninger, idet markedet reagerede med skuffelse oven på meddelelsen. Samtidig vendte de europæiske børser hurtigt aktiepilen nedad for dog snart efter at stige igen. Åbner Wall Street i plusser, følger amerikanerne dermed tendens fra den europæiske side af Atlanten, idet der var store stigninger på de europæiske børser mandag. Derfor kan der være et efterslæb i Mulighedernes Land.

- Futures ligger til stigninger, fordi markedet var lukket mandag. Men vi er nødt til at vente på åbningen for at se, om de følger de tidligere gevinster i Asien eller Europa. Sandheden vil blive afsløret i eftermiddag, når USA vågner op og læser nyhederne. Og fastfrysningen i olieproduktionen er en stor nyhed. Men vi har brug for en reduktion - ikke en fastfrysning, påpeger Guillermo Hernandez Sampere, der er handler for MPPM EK i Tyskland, over for Bloomberg News.

olie

Blandt de amerikanske selskaber, der er med til at trække futures op i USA's formarked, er finanshusene Goldman Sachs, Bank of America og Morgan Stanley, som stiger med henholdsvis 1,8, 1,9 og 3,1 pct. Teknologi- og energiaktierne klatrer også. Eksempelvis ligger oliekoncernerne Conocophilips og Marathon Oil til løft på 0,4 og 2,3 pct.

Blandt aktier, der bliver handlet på selskabsspecifikke nyheder, drøner producenten af hjemmeovervågning ADT's aktie i formarkedet op med 53,1 pct., efter at selskabet er gået med til at lade sig opkøbe for 6,9 mia. dollar af kapitalfonden Apollo Global, som planlægger at fusionere ADT med et rivaliserende selskab.

Freeport McMorans aktie hæves med 5,8 pct., efter at råvarekoncernen har solgt yderligere andele i en af sine største miner til Sumitomo Metal Mining for 1 mia. dollar.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere