Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: TDC skal forsøge at slikke sårene

Meget tyder på mindre kursfald, når det danske aktiemarked tager hul på handelen torsdag morgen. Og igen kan TDC komme i fokus efter gårsdagens skuffende melding om, at investorerne kan se frem til mindre udbytte.

Artiklen fortsætter under annoncen

De amerikanske aktier faldt efter dansk børslukketid, da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, gav udtryk for bekymring over, at den finansielle uro vil dæmpe det økonomiske opsving. Og også de asiatiske markeder er røget ned.

- Vi kører i strømmen på, hvad der sker i udlandet. Der er lagt op til en lidt lavere åbning, men uden større dramatik. USA faldt noget i går, men det var enkeltaktier som Apple og Boeing, der trak ned. Asien ligger også med moderate fald, lyder det fra afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank.

Han ser den amerikanske centralbanks udmeldinger som udtryk for, at en rentestigning lader vente på sig.

- Der var ikke den helt store overraskelse i det, der kom fra Fed. Man følger den økonomiske udvikling tæt, og sandsynligheden for, at man hæver renten i marts, er faldet betragteligt over den seneste måned, vurderer han.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks faldt onsdag med 0,6 pct.point efter dansk børslukketid og lukkede samlet 1,1 pct. lavere. Futures trækker dog i den anden retning, så pessimismen er næppe stor, når den danske børs åbner.

Herhjemme endte eliteindekset C20 Cap onsdag med at stige 0,2 pct. til indeks 989,44 efter overordnet set at have ligget og balanceret omkring nullet.

TDC, der var indeksets klart mest faldende aktie, kan atter få opmærksomhed som følge af onsdagens nye strategi- og udbytteplan. TDC skærer markant i de udbetalinger, som aktionærerne kan se frem til.

Aktien faldt 9,6 pct. til 31,60. Banken Barclays har efterfølgende hævet sin anbefaling af teleaktien til "ligevægt".

- Der er stadig fokus på de selskaber, der var aktuelle i går. Der er ingen tvivl om, at der vil være fokus på TDC efter kapitalmarkedsdagen i går. Der kommer meldinger fra flere finanshuse nu, men det kan være, at den har fået de tæv, den skal have, siger Ole Kjær Jensen, der også peger på Nordea som en aktie, der vil komme i fokus.

Swedbank skruer op for anbefalingen af sin svenske bankkollega efter sidstnævntes regnskab for fjerde kvartal onsdag morgen, der bød på lidt lavere indtægter og bundlinje end ventet. Swedbank anbefaler nu "køb" af Nordea mod tidligere "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg News. Kursmålet er dog sænket til 75,53 kr. fra 78,69 kr.

Nordea-aktien endte onsdag i 68,50 kr. efter faldet på 5,2 pct.

FLSmidth har før set sin aktiekurs blive sat i svingninger, når konkurrenter og kollegaer på markedet for mineudstyr er kommet med regnskab. Der kan derfor blive holdt øje med meldingerne fra Caterpillar, når verdens største leverandør af gravemaskiner til minesektoren præsenterer regnskab i eftermiddag. Derudover kommer også kollegaen Atlas Copco med regnskab.

FLSmidth-aktien havde onsdag en god dag på børsen med en stigning på 2,3 pct. til 235,80 kr.

Også Coloplast kan rykke på sig på grund af et regnskab fra den anden side af Atlanten. Torsdag skal det vise sig, hvordan det ser ud på bundlinjen hos konkurrenten CR Bard, der blandt andet laver katetre og urologiprodukter. Coloplast steg onsdag 1,6 pct. til 560 kr.

Novo Nordisk, der røg op med 1,7 pct. til 384,70 kr. onsdag, får regnskabsnyt fra sin amerikanske konkurrent Eli Lilly.

Glunz & Jensen kommer med regnskab for andet kvartal af 2015/16. De seneste forventninger til regnskabsåret er en omsætning mellem 300 og 320 mio. kr. samt et EBITDA-resultat i niveauet 20-25 mio. kr.

Glunz & Jensen endte onsdag på kursen 49 kr. efter et drop på 3,9 pct.

Lundbeck kan også komme i fokus efter forlydender om, at selskabet vil sælge dele af hovedkvarteret fra. Håbet er en større trecifret milliongevinst, skriver Jyllands-Posten. Lundbeck vil ikke kommentere hverken økonomien eller detaljerne.

Lundbeck-aktien endte minimalt højere - 0,1 pct. - i 230,30 kr. onsdag.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere