Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: TDC skæmmede i ellers dybgrønt aktiemarked

TDC
Foto:

Ugen sluttede fint af, og der var kun en mindre skønhedsplet i et ellers helt grønt C20-Cap-indeks. TDC fortsatte faldet fra torsdagens skuffende udmeldinger på kapitalmarkedsdagen og endte i rødt og i bunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trods fortsat ratefald på containerfarten men i kraft af stigende oliepriser var Mærsk-aktierne blandt de mest stigende aktier.

Pæne stigninger i USA fulgt op og accelereret i Asien efter en overraskende rentesænkning i Japan slog igennem for fuld kraft i Europa og på den hjemlige danske børs.

C20 Cap-indekset endte fredag med en stigning på 2,7 pct. i 1001,43 og endte dermed før første gang siden 7. januar over 1000-niveauet. Sidste fredag lukkede indekset i 974,00. Så ugen endte samlet set positiv med kun en dag i rødt og fire dage i grønt.

- Det er positivt i dag. Men underliggende vurderer vi, at markedet fortsat vil være volatilt og lidt nervøst, indtil der kommer mere solide og stabile tal fra Kina, væksten bekræftes i Europa og USA og olieprisen lægger sig fast på et højere niveau, vurderer senioraktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea over for Ritzau Finans.

Mærsks B-aktie steg 3,2 pct. til 8820 kr. Prisen på en tønde nordsøolie var kravlet yderligere i vejret med 2,6 pct. til 34,77 dollar sidste på eftermiddagen fredag. Det er fjerde dag i streg med stigninger og fjerde dag med en oliepris over 30 dollar per tønde. Prisstigningerne kommer trods det forhold, at torsdagens rygter om, at Saudi-Arabien har accepteret produktionsreduktioner i Opec, er dementeret.

Kursstigningen trodser ligeledes skidt ratenyt. Raterne for containerfragt fra Kina og ud i resten af verden faldt i denne uge med gennemsnitligt 3,9 pct. ifølge tal fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden.

- Mærsk-kursen har nok mange dårligdomme indregnet i det nuværende kursniveau, og derfor vil medvind på en eller begge af de væsentlige parametre som olie og rater påvirke positivt, siger Jesper Bamberger og tilføjer:

- I dag kører den op på med olieprisen.

Vestas endte også i den øverste halvdel af C20 Cap med en stigning på 3 pct. til 447,90 kr. Nordamerikas største vindparkejer, Nextera, forudser en kraftig vækst på det amerikanske vindmøllemarked de kommende år efter forlængelsen af den amerikanske støtteordning, Production Tax Credit (PTC), og den såkaldte såkaldte ITC-tilskudsordning.

Novo Nordisk offentliggjorde positive resultater fra et forsøg med Tresiba, som af Nordea vurderes som positivt.

- Jeg tror måske, at det er regnskabet i næste uge, der holder aktien lidt tilbage fredag. For det er uhyre positive resultater, Novo Nordisk har leveret, siger Jesper Bamberger.

Novo aktien gik på weekend i 379,90 kr. efter en stigning på 2,1 pct.

TDC endte i bunden og som eneste aktie i rødt. Investorer straffede fortsat selskabet for både nedskrivning og ikke mindst reduktion af udbyttet for sidste år og ventet lavt udbytte i år. TDC faldt 1,8 pct. til 29,41 kr. og er faldet mere end 16 pct. siden ledelsen præsenterede den nye strategi, nedskrivningerne og de lavere udbytter fremover på torsdagens kapitalmarkedsdag i London.

Uden for C20-aktiernes klare lys leverede Ambu, der tjener sine penge på hospitalsudstyr, før børsens åbningstid et flot regnskab for første kvartal 2015/16, hvor der var stor vækst på både top- og bundlinjen. Det blev honoreret med en stigning på 7,3 pct. til 213 kr.

Schouw & Co. har haft den store tegnebog fremme og købt den danske elektronikproducent GPV International, der har hovedsæde i Tarm i Vestjylland. Prisen for transaktionen er 400 mio. kr. på gældsfri basis. Markedet sendte aktien op med 2,3 pct. til 405,50 kr.

Totalbanken opjusterede forventningerne til basisindtjeningen for 2015 med 13 mio. kr. til niveauet 53 mio. kr. mod tidligere forventet 40 mio. kr. Det skete som følge af ændret regnskabspraksis og bedre drift. Markedet sendte aktien op med 12,2 pct. under beskeden handel til 44,20 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere