Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: TDC holdt fast i toppen i Kina-surt marked

TDC
ARKIVFOTO. Foto:

En dårlig stemning som følge af skuffende kinesiske nøgletal bed sig tirsdag fast i de europæiske aktiemarkeder. Og det gjaldt også herhjemme, hvor kun TDC og William Demant formåede at holde sig oppe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eliteindekset C20 Cap lukkede således 1,6 pct. lavere i 999,77, mens TDC var den mest stigende aktie med et løft på 0,5 pct. til 30,67 kr.

Inden børsåbningen viste data for den kinesiske eksport, at den var faldet overraskende meget i februar.

- Vi har fået nogle relativt dårlige makrodata ind fra Kina fra morgenstunden, nemlig for eksporten, der var noget lavere, end hvad markedet havde ventet, og det lagde alle europæiske markeder i minus, og der har vi så været hele dagen, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

Faldet i eksporten blev opgjort til 25,4 pct. på årsbasis mod et ventet fald på 14,5 pct. blandt økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News. Importen kom ud med et fald på 13,8 pct. mod ventet 12,0 pct. Tallene er forværret af det kinesiske nytår, der faldt sent i år.

Sidst på eftermiddagen kan to faktorer have været med til at hive markedet endnu længere ned. Olieprisen, der en overgang var stigende, tog sig et brat dyk fra 41,48 dollar for en tønde Nordsøolie til at koste 39,76 dollar ved lukketid.

Samtidig har vicedirektøren for Den Internationale Valutafonds, IMF, David Lipton, sagt, at den globale økonomi på det seneste har vist en svag udvikling og står ved en skrøbelig korsvej. Volatile finansmarkeder og faldet i råvarepriserne medfører nye risici for den globale økonomi, lød budskabet ifølge Bloomberg News.

Det lykkedes dog ikke at få TDC-aktien ned med nakken i det sure marked. Ifølge Mads Zink skyldes stigningen i TDC, at en storaktionær er færdig med sit udsalg af aktien.

- Der har været en storaktionær, Capital Group Companies, der har ligget og solgt ud igennem længere tid, og det virker til, at det salgspres er ved at aftage. Salgspresset har fået aktien længere ned, end den måske burde have været, fortæller Mads Zink.

Den eneste anden stigende aktie var William Demant Holding, der lige holder skindet på næsen med en stigning på 0,1 pct. til 619,00 kr.

Til gengæld landede Mærsk-aktierne helt i bunden af C20 Cap med et fald på 4,1 pct. til 8930,00 kr. for B-aktien.

NOVO TRÆKKER NED

Den tunge Novo Nordisk-aktie hev også ned i C20 Cap efter de seneste dages kursstigninger, der var bundet op på fredagens præsentation af positive studieresultater for diabetesmidlet Victoza.

Efter præsentationen har syv finanshuse løftet kursmålet for aktien. Og tirsdag var det børshuset ABG Sundal Collier, der løftede anbefalingen til "køb" fra "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News. Kursmålet blev samtidig hævet til 445 kr. fra 375 kr.

Novo-aktien drattede 1,4 pct. til 381,60 kr.

Uden for C20 var der fokus på luftfartsselskabet SAS, der fløj ind på radaren med et markant reduceret underskud i første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16, før fondsbørsen åbnede tirsdag. Aktien faldt med 3,6 pct. til 18,80 kr.

SAS fastholder, at 2015/16 bliver et år med et positivt resultat før skat og engangsposter. Underskuddet i første kvartal 2015/16 lød på 246 mio. svenske kr. mod et underskud i det samme kvartal året før på 640 mio. svenske kr. Det er blandt andet store besparelser på brændstofregningen, der har trukket i den rigtige retning.

TORM GAV OVERSKUD

Bølgegangen for rederiet Torm ser ud til at være afløst af mere smult vande. Efter en langvarig restrukturering har selskabet lagt de røde tal bag sig og fik i tirsdagens årsregnskab et overskud før skat på 127 mio. dollar. De foregående fem år gav Torm et samlet underskud på 1,6 mia. dollar efter skat.

Torm-aktien faldt dog med 1,9 pct. til 84,35 kr.

Der var i løbet af eftermiddagen også regnskab fra Brdr. Hartmann, der indfriede sine egne forventninger med de regnskabsmæssige præstationer for 2015. Det var integration af tilkøbte sydamerikanske aktiviteter, en udvidelse i Nordamerika og en løbende effektiviseringsindsats i Europa, som ifølge Brdr. Hartmann er baggrunden for selskabets fremgang.

Omsætningen steg 2133 mio. kr. i 2015 fra 1615 mio. kr. i 2014, og fremgangen slog også positivt igennem på driftsresultatet, som steg til 234 mio. kr. fra 163 mio. kr. Aktien faldt 0,9 pct. til 267,50 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere