Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Aktier: Svagt faldende marked trods plusser til Novo og Pandora

455740609.jpg
Foto: Iris.

Det danske aktiemarked er lagt fra land med små fald i mandagens indledende handel, hvor Pandora har lagt sig med i spidsen efter en længere periode med kursfald.

Status efter de første få minutter for det ledende C20 Cap-indeks er et fald på 0,1 pct. til 1162,60. Det følger efter en stigning på 0,6 pct. for det danske eliteindeks fredag.

Stigningen herhjemme blev fulgt op af en uensartet udvikling i USA, hvor der var rekord til Dow Jones-indekset og et pænt fald til Nasdaq-indekset.

Faldet på 1,8 pct. for det teknologitunge Nasdaq-indeks hang blandt andet sammen med en rapport fra storbanken Goldman Sachs, der mener, at it-giganter som eksempelvis Apple og Facebook har overperformet med den seneste tids stigninger.

I forbindelse med fredagens fald blandt teknologiaktierne har der oveni været et mønster, som er værd at have sig for øje i mandagens danske aktiehandel, påpegede Lars Skovgaard Andersen, der er aktierådgiver i Danske Bank, før markedsåbning.

- Mens folk ser ud til at være "gået langt" i nogle af de nye og teknologiske forbrugeraktier som Amazon og Netflix, der faldt i fredagens handel, så ser folk ud til at være gået "short" i nogle af de ældre detailaktier som eksempelvis Macy's og Signet, der steg i fredagens handel efter gennem længere tid at have haft problemer med de nye udfordrere.

- Det bliver interessant at se, om der ligeledes er nogle af de nordiske retail-aktier, som vil opleve et "rebound" i dag, fordi vi ser de her bevægelser i USA. Og der tænker jeg selvfølgelig, hvad det vil betyde for sådan nogle som Pandora eller Hennes & Mauritz, sagde Lars Skovgaard Andersen.

Han nævner desuden, at det bliver interessant, om bevægelserne fra fredagens amerikanske handel fortsætter i den nye uge, når det amerikanske aktiemarked åbner mandag eftermiddag dansk tid.

Mandag morgen stiger Pandora med 0,3 pct. pct. til 630,50 kr. Før mandagens handel var smykkeselskabet siden årsskiftet faldet 32 pct. Gennem en periode har virksomheden været tynget af blandt andet hård konkurrence i USA og "short"-angreb.

I bunden af eliteindekset ligger Dong Energy og Mærsk-aktierne. Dong falder 0,8 pct. til 292,20 kr., mens B-aktien hos Mærsk bakker med 0,8 pct. til 12.510 kr. Mandag morgen har der ikke været egentlige nyheder fra nogen af selskaberne.

NYT FRA DIABETESKONFERENCE

Blandt de resterende danske selskaber bliver der holdt øje med Novo Nordisk, der stiger med 0,6 pct. til 286,60 kr. Medicinalkæmpen kappes i disse dage med sine konkurrenter om at præsentere de bedste kliniske data på den amerikanske diabetesforenings årsmøde i San Diego, USA.

Lørdag har Novo benyttet lejligheden til især at slå på tromme for sit nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba. Også Novos konkurrent Sanofi har offentliggjort data, der viser fordele forbundet med brug af selskabets nyeste insulin, Toujeo, i ældre patienter.

I relation til Sanofi er det interessant for selskabets danske partner Zealand Pharma, at den franske medicinalvirksomhed i weekenden har lagt positive data frem for kombinationspræparatet Soliqua, der bygger på verdens bedst sælgende insulin Lantus og GLP-1-midlet Adlyxin opfundet af Zealand Pharma, som stiger med 1,3 pct. til 121,50 kr.

I en meddelelse mandag morgen kan det danske biotekselskab desuden fortælle, at det har fået rettighederne tilbage på lægemiddelkandidaten Elsiglutid, der skal bruges til behandling af kemoterapi-induceret diarré hos patienter med tarmkræft.

Derudover har medicokoncernen Coloplast fået indledt dækning af storbanken Citi med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 559 kr., fremgår det af data fra Bloomberg. Coloplast stiger med 0,1 pct. til 574 kr.

Også Norden har været under analytikerluppen, idet rederiet af Jyske Bank har fået løftet anbefalingen til "køb" fra "sælg", mens kursmålet bliver fastholdt til 125 kr., skriver Bloomberg News. Norden stiger med 1,3 pct. til 113 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen