Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Svag jobrapport tager toppen af stigningerne

Der er små stigninger på det amerikanske aktiemarked fredag, hvor en svag jobrapport har taget toppen af de stigninger, der ellers var lagt op til.

Den amerikanske jobrapport for maj viste en jobvækst på 138.000, hvilket var svagere end de 182.000, som økonomerne havde ventet. Samtidig steg lønningerne 2,5 pct. mod en ventet fremgang på 2,6 pct.

Efter kort tids handel stiger de tre toneangivende aktieindeks i USA, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, 0,05-0,20 pct., hvilket er en anelse lavere, end futures havde lagt op til før jobtallene.

Trods en svagere end ventet jobvækst er arbejdsløsheden nu nede på 4,3 pct. - den laveste i 15 år - og det bør ifølge flere økonomer bane vejen for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan stramme pengepolitikken og hæve renten på sit næste rentemøde 13.-14. juni.

Investorerne skal fredag forholde sig til, at præsident Donald Trump har trukket USA ud den klimaaftale, som blev indgået i Paris i 2015. Beslutningen har påvirket flere aktier inden for vedvarende energi.

I samme sektor - men i en anden afdeling - er flere olieaktier ramt af, at olieprisen er dykket det seneste døgn. Frygt for overproduktion presser prisen på den amerikanske referenceolie, WTI, til 47,50 dollar fra 48,20 torsdag aften.

Selskaber som Halliburton og Exxon falder 1,2 pct. og 0,4 pct.

Broadcom, der producerer trådløse chips, er også i fokus, efter at selskabet sent torsdag har præsenteret regnskab for andet kvartal, der var bedre end ventet.

Indtjeningen per aktie løb op i 3,69 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg havde sigtet efter et overskud på 3,50 dollar.

Samtidig har selskabet givet optimistiske forventninger til efterspørgslen på selskabets chips, der blandt andet bliver brugt hos Apple og Samsung. Aktien stiger 5,5 pct. efter kort tids handel.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen