Berlingske Business
LIVE
14:33 Møns Bank skuer op for forventningerne

Aktier: Stille lukning af foråret trods fortsat Pandora-fokus

144055474.jpg
Arkivfoto.

Den sidste forårsdag i 2017 ser ud til at starte med sidelæns aktieandel i Danmark, efter at det ledende C20 Cap-indeks tirsdag lukkede 0,2 pct. højere i indeks 1143,02.

Baggrunden for den forventede neutrale åbning skal findes i, at det brede amerikanske S&P 500-indeks lukkede marginalt lavere tirsdag men i et niveau, der matchede lejet ved dansk børslukketid. Samtidig er futures blot steget marginalt onsdag morgen.

Blandt de danske aktier kan der atter komme fokus på Pandora, som tirsdag endte i 620 kr. efter en stigning på 3,3 pct., hvilket gav en topplacering i det danske eliteindeks. Dermed kom der noget tiltrængt medvind til smykkeselskabet, som ellers var faldet de forudgående fire handelsdage og mandag ramte det laveste niveau i over to år.

- At aktien fik fornyet medvind kan formentlig forklares med, at topchefen Anders Colding Friis var ude og købe aktier for omkring 1,4 mio. kr., da aktien lå i kurs 607 kr. per aktie.

- Dette tolkede markedet som et signal om, at topchefen mener, at kursen er kommet for langt ned i forhold til den indtjening, som selskabet kan generere, skriver Handelsbanken i sit morgenbrev.

LØFTEDE KURSMÅL

Interesse kan der ligeledes samle sig om Carlsberg, der har fået løftet sit kursmål til 690 kr. fra 660 kr. af Bernstein. Den amerikanske investeringsbank fortsætter med at have den neutrale anbefaling "market perform" af bryggeriaktien, viser data fra Bloomberg. Carlsberg sluttede tirsdag 0,4 pct. højere til 713,50 kr.

Også DSV har været under analytikerluppen og fået løftet sit kursmål til 420 kr. fra 405 kr. af Barclays. Den britiske banks anbefaling for transport- og logistikaktien er uændret "overvægt" ifølge Reuters. DSV-aktien faldt tirsdag 1,2 pct. til 392,30 kr.

Novo Nordisk, som steg 1,5 pct. til 280,80 kr., har fundet vej til forsiden af Jyllands-Posten. Mike Doustdar, koncerndirektør med ansvar for International Operations, siger til avisen, at Novo Nordisk skal vinde markedsandele. Ikke mindst i Europa, hvor markedsandelen er 45 pct., skal medicinalgiganten gøre det bedre.

Uden for eliteindekset kommer der onsdag kvartalsregnskaber fra Firstfarms, Victoria Properties og Brd. Klee. De sluttede tirsdag henholdsvis uændret i 53 kr., 5,6 pct. lavere til 7,55 kr. og 9,4 pct. lavere til 2501 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen