Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Som ventet revanche for mandagens fald

Helt som ventet åbnede det danske aktiemarked på anden handelsdag i 2016 i noget bedre form end mandag, hvor markedet var noget nytårstømmermandsramt efter skuffende kinesiske tal, der gave massive aktiefald i Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag fortsætte aktiemarkederne i Kina lavere, mens de øvrige asiatiske aktiemarkeder slikkede sine sår efter markante kursfald mandag. De europæiske aktiemarkeder indhenter som det danske en del af mandagens fald, der på visse markeder var op til 3 pct.

Det danske C20 Cap-indeks ligger tirsdag med en stigning på 1,3 pct. i indeks 1035,46. Dermed er mandagens fald af samme størrelse næsten visket bort. Kun TDC og Genmab blinker rødt torsdag efter 15 minutters handel.

Top tre består af indekstunge Novo Nordisk, der stiger 2,1 pct. til 402 kr. Mens høreapparatselskaberne GN og WDH indtager første- og andenpladsen begge hjulpet af anbefalinger fra JPMorgan.

GN Store Nord stiger 2,5 pct. til 125,50 kr., mens WDH stiger 2,3 pct. til 656 kr. GN fik efter børslukketid mandag løftet kursmålet af det amerikanske finanshus JPMorgan til 182 kr. fra 149 kr. Finanshuset fastholder anbefalingen "overvægt".

Kollegaen William Demant Holding var ligeledes under lup hos analytikerne hos JPMorgan. Finanshuset har hævet kursmålet med 190 kr. til 704 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral".

Mærsk-aktierne placerer sig lunt i midten af indekset. Mærsk B stiger 1,1 pct. til 8980 kr.

Efter at containerrederierne med virkning fra årsskiftet delvist lykkedes med at få presset de varslede rateforhøjelser igennem over for kunderne, så forsøger verdens tredjestørste containerrederi, CMA CGM, sig med endnu en rateforhøjelse per 15. januar 2016. Fra alle asiatiske havne til alle nordeuropæiske havne hæves raterne med 500 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Spotraterne på containerfragt mellem Asien og Europa steg i sidste uge med 659 dollar til samlet 1232 dollar per teu. Dermed slog godt halvdelen af den varslede ratestigning på 1200 dollar per teu fra blandt andet Maersk Line og tyske Hapag-Lloyd umiddelbart igennem.

Danske Bank-aktien stiger 1,2 pct. til 184,30 kr. uden andet nyt end en melding i Børsen om, at bankens topchef, Thomas Borgen, kun ser få trusler mod stigende udbytter i de nærmeste to år. Morgan Stanley venter ifølge avisen over 16 mia. kr. årligt fra Danske Bank til ejerne.

Uden for C20 stiger aktierne i Atlantic Petroleum, der er voldsomme finansielle vanskeligheder efter over nytåret at have undladt at betale afdrag på et lån til Eik Bank. Aktien stiger 7,8 pct. til 6,95 kr. Selskabet prøver endvidere at skaffe en ny partner til et af sine oliefelter efter at den tidligere er gået konkurs.

Lundbeck har fået løftet anbefalingen til "overvægt" fra "neutral" af JPMorgan. Kursmålet lyder nu på 270 kr. mod tidligere 134 kr. Aktien stiger 5,9 pct. på den konto til 242,30 kr.

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere