Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Aktier: Sød musik i ørerne på WDH-investorer

De danske aktier er klædt i grønt mandag formiddag, hvor C20 Cap-indekset stiger 0,31 pct. til 1081,36.

Øverst i indekset ligger William Demant-aktien med en stigning på 1,8 pct. til 147,9 kr. Hvis niveauet holder til børslukketid, vil det være rekord for aktien.

Noget kan tyde på, at selskabet har brugt høreapparatmessen Audiology Now i Indianapolis i sidste uge til at spille sød musik for investorerne. WDH får i hvert fald positive kommentarer med på vejen fra Danske Bank, der i en kommentar skriver, at WDH kan have ramt et "home run" med produktet Oticon Opn.

Chr. Hansen, der klarede sig skidt i både torsdagens og fredagens handel efter fremlæggelse af regnskab for andet kvartal torsdag morgen, er vågnet op til mindre kursmålsjusteringer fra både SEB og Goldman Sachs ifølge data fra Bloomberg News.

SEB har sænket kursmålet for aktien til 485 kr. fra 495 kr. og gentaget anbefalingen "køb", mens Goldman Sachs har sænket kursmålet til 402 kr. fra 411 kr. og genudsendt anbefalingen "neutral".

Det er Chr. Hansens investorer dog ligeglade med, og aktien stiger mandag formiddag 0,6 pct. til 429,90 kr.

Den danske smykkeproducent Pandora har også modtaget kedelige nyheder fra udlandet, hvor RBC har sænket sit kursmål til 900 kr. fra 1000 kr. RBC gentager dog anbefalingen "outperform".

Aktien, der er faldet 20 pct. i 2017, ligger mandag i den tunge ende af C20 Cap med et fald på 0,7 pct. og bliver handlet til 736 kr. Den eneste aktie i rødt udover Pandora er Novozymes med et minus på 1,4 pct. i 280,4 kr.

Græsset er en smule grønnere hos A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie mandag ligger 0,3 pct. højere i 11.880 kr.

Aktien hjælpes på vej af en stabilisering af olieprisen og rygter om, at EU mandag vil godkende rederiets opkøb af Hamburg Süd, der dog allerede løb fredag. Ifølge Reuters sker godkendelsen dog med visse betingelser for det samlede rederis fortsatte drift.

Novo Nordisk vil forsøge sig med en ny prismodel på det problematiske amerikanske marked. Betalingen skal nu følge produkternes effekt på patienterne, men modellen får dog ifølge Berlingske Business kritik fra den amerikanske medicinindkøber, Express Scripts.

Novo Nordisk-aktien ligger mandag 0,9 pct. højere i 249,7 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen