Del : SMS

Aktier: Smæk til Ford i ellers let positiv åbning

De amerikanske aktiebørser er onsdag åbnet forsigtigt positivt forud for resultatet af rentemødet i den amerikanske centralbank kl. 20 dansk tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et flertal venter, at Federal Reserve på mødet vil fastholde sine obligationsopkøb for 85 mia. dollar om måneden. Men der er på det seneste kommet flere over i kurven med folk, der venter en nedtrapning nu. Derfor kan en fastholdelse få positiv indflydelse på markedet, vurderer en aktiestrateg.

- Jeg tror ikke, at der vil ske noget på dagens møde, og det kan være med til at give et julerally, siger Philippe Gijsels, chefstrateg hos BNP Paribas, til Bloomberg News.

Han tror ikke, at Feds snart afgående chef, Ben Bernanke, vil tage en nedtrapning på sin kappe og "ødelægge festen på sit sidste møde."

S&P 500-indekset, der er faldet 1,5 pct. fra sit toppunkt 9. december, er onsdag åbnet 0,2 pct. højere i 1784,25, og Dow Jones ligger 0,3 pct. højere i 15.920,28. Nasdaq stiger 0,05 pct. til 4025,74.

Pakketransportselskabet Fedex falder fra åbningen 0,8 pct., selv om selskabet i sit regnskab for andet kvartal af regnskabsåret 2013/14 opjusterede forventningerne til hele årets resultat. Resultatet for andet kvartal levede dog ikke op til analytikernes forventninger.

Selskabet leverede en indtjening per aktie på 1,57 dollar i det forskudte andet kvartal, hvilket var bedre end i samme periode sidste år, men under analytikernes forventninger om et resultat på 1,64 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

For hele 2013/14 opjusterer Fedex sine forventninger og venter nu en vækst i den justerede indtjening per aktie på 8-14 pct. mod tidligere 7-13 pct.

Bilproducenten Ford falder desuden 5,2 pct. efter at have udtrykt forventninger om et fald i overskuddet i 2014. Det sker på trods af, at selskabet forventer at sælge flere biler end nogensinde før, skriver Bloomberg News.

Bilproducenten ser et resultat før skat på 7 til 8 mia. dollar i 2014 - mod ventet 8,5 mia. dollar i år.

- I 2014 investerer vi over hele verden for for at støtte op om årets produktlanceringer, men også for at sikre profitabel vækst efter 2014 i takt med, at vi servicerer flere kunder på flere markeder i flere segmenter, siger finansdirektør Bob Shanks i en meddelelse.

Ford påregner at lancere 23 nye modeller i 2014.

Nøgletal viste onsdag en stigning i påbegyndt boligbyggeri i USA på 22,7 pct. i november til 1,09 mio. huse omregnet på årlig basis. Det var noget højere end ventet og i øvrigt det højeste niveau siden februar 2008. Udviklingen bidrager til stigninger i aktier inden for boligbyggeri, herunder et selskab som Lennar, som er åbnet 4,2 pct. højere.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere