Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Sen slutspurt gav endegyldigt plus på Wall Street

Der var igen svaj i aktiemarkedet på Wall Street mandag. Men efter en noget blandet udvikling kom investorerne frem af busken i den sidste halve times handel, hvor dagens ellers negative udvikling blev vendt til et lille plus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdagens handel ser ikke umiddelbart ud til at kunne fastholde den positive udvikling. De amerikanske aktiefutures ligger ved sekstiden med fald på 0,2 pct.

S&P 500-indekset sluttede mandag med et lille plus på knap 0,1 pct. til 1923,67. De tunge aktier i Dow Jones øgede 0,3 pct. til 16.398,57, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset klarede sig ringere, idet de lukkede med et minus på godt 0,1 pct. til 4637,99.

- Januar har helt sikkert vist sig langt værre end oprindeligt forventet. Der er de svage oliepriser og overhænget fra Kina plus en del skepsis omkring, hvor stærke de økonomiske tal vil være fremadrettet. Markedet har forsøgt at finde et handelsmønster i mangel af økonomiske nøgletal her til morgen, siger aktiehandler Stephen Carl fra Williams Capital Group til Bloomberg News.

I S&P 500-indekset lå energi- og råvaresektoren i bund efter fornyede fald i priserne på olie og industrimetaller. Oliesværvægtere som Exxon Mobil og Chevron faldt omkring 1 pct. hver, mens minegiganten Freeport McMoran styrtdykkede hele 20 pct., hvilket bringer årets dyk op på 36 pct.

Bedre held havde de store teknologivirksomheder, der bidrog til, at S&P-indekset lukkede over nulpunktet. Apple, som faldt 8 pct. i sidste uge, lukkede med et stigning på 1,6 pct., og Intel, som fremlægger regnskab på torsdag, sluttede 1,8 pct. højere.

Også aktier som Netflix og Amazon lukkede dagen med stigninger på henholdsvis 3,1-1,8 pct. efter en i øvrigt sløj start på 2016.

Aluminiumsproducenten Alcoa skød den ny regnskabssæson i gang efter børstid. Og det var med et solidt overskud efter stor efterspørgsel på letmetaller fra flyfabrikanterne.

Alcoa fik et justeret resultat per aktie på 4 cent, hvor analytikernes forventninger lød på en gevinst på 2 cent per aktie. Omsætningen løb op i 5,25 mia. dollar eller lige knap de ventede 5,3 mia. dollar.

Alcoa løftede sløret for en opdeling af koncernen i to separate selskaber, hvor det "gamle" Alcoa fortsat skal handle med råmaterialer, mens et endnu ikke navngivent firma overtager Aerospace og Automotive segmenterne.

Alcoa-aktien faldt trods det gode regnskab 0,8 pct. i eftermarkedet.

I løbet af ugen vil andre ti af de større selskaber fremlægge regnskabstal for fjerde kvartal. Det gælder blandt andet storbankerne JPMorgan og Citigroup.

- Forhåbentlig vil denne uge vise lidt mere stabilitet og specifik retning i markedet. En anstændig regnskabssæson kunne nemt sætte gang i markedet, men enhver form for skuffelse eller nedjustering af forventninger vil blive straffet, vurderer aktiehandler Patrick Spencer fra Robert W. Baird & Co. over for Bloomberg News.

Analytikere forudser et gennemsnitligt fald i S&P 500-selskabernes overskud på 6-7 pct. i forhold til sidste kvartal.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere