Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Så godt som uændret i interesseløst marked

De amerikanske aktiemarkeder lå så godt som stille mandag, hvor aktiviteten var langt under normalen inden den kommende påskeweekend.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var samtidig småt med indikationer fra den økonomiske nøgletalsfront, og knap nok udtalelser fra to centralbank-topfolk om, at Federal Reserve måske vil hæve renten på det pengepolitiske møde allerede i næste måned, kunne få investorerne op af stolen.

S&P 500-indekset sluttede mandag med en stigning på 0,1 pct. i 2051,60. De tunge aktier i Dow Jones øgede 0,1 pct. til 17.623,87, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset lukkede dagen af med en stigning på 0,3 pct. til 4808,87.

Omsætningen på Wall Streets New York Stock Exchange var beskedne 370 mio. aktier, mens der blev langet omkring 1,6 mia. aktier over disken på Nasdaq-børsens virtuelle handelsdisk.

- Markederne har haft en ret så god måned. Vi har brug for at se en smule konsolidering. Selv med de store stigninger, vi har set, er året kun lige nået tilbage til nulpunktet. Jeg tror, at markedet kommer til at tage en pause, og det burde det også, siger aktiechef Michael James fra Wedbush Securities til Bloomberg News.

Topchef i centralbankens afdeling i San Francisco, John Williams, og hans kollega fra Federal Reserve of Atlanta, Dennis Lockhart, indikerede, at renten kan blive hævet på det pengepolitiske møde i Federal Open Market Committee 26.-27. april.

Der var dog ikke tale om specielt fokus på en forhøjelse i april men blot en konstatering af, at møderne i april og juni har potentialet til at blive katalysatorer for en forhøjelse.

Dagens eneste nøgletal var salg af eksisterende boliger. Salget var svagere end ventet, hvor der blev solgt 5,08 mio. boliger i februar ifølge de sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening. Det svarede til et fald på 7,1 pct. i forhold til måneden før.

Ifølge Bloomberg News var der ventet et salg på 5,31 mio. boliger, svarende til et fald på 3 pct. fra januar.

Blandt selskaberne var der først rift om Apple, der afslørede en ny mindre iPhone. Den ny smartphone skal forsøge at erobre flere kunder især i højvækst-markeder som Kina og Indien. Aktien tabte dog pusten og lukkede med et marginalt tab.

Det amerikanske medicinalselskab Valeant fik et lille comeback efter annonceringen af et forestående chefskifte. Det kommer efter sidste uges halvering af aktieværdien i kølvandet af de efterhånden uendelige skandaler i forbindelse med forretningsmodellen og den efterfølgende nedjustering fremtvunget af samme. Aktien steg 7,4 pct.

Starwood Hotels, der står bag hotelkæder som Sheraton og W Hotel, nød godt af et revideret købstilbud fra Marriott International, der ligger i budkrig med kinesiske Anbang Insurance Group. Starwood Hotels steg 4,5 pct., mens Marriott faldt i samme størrelsesorden.

Tirsdag morgen er de asiatiske aktiemarkeder fortsat uens. De japanske aktier stiger efter mandagens helligdag, mens der er kursfald i en stor del af de øvrige markeder. De amerikanske aktiefutures ligger med fald på under 0,1 pct.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere